Komiker Uffe Holm gør grin med regeringen
Uffe Holm er naturligvis ikke komiker for ingenting. Og derfor er det da også nærliggende, at netop han gør grin med fx regeringen, når det ene pressemøde efter det andet efterlader danskerne snotforvirrede.
Og det gør den 43-årige komiker i stor stil i en video på sin Instagram-profil:
- Tak til regeringen for bare at melde soleklart ud, siger han ironisk.
- Så må vi atter være samlet 500 mennesker. Måske … Hvis det bliver omkring, at man ikke er sammen og står tæt på hinanden.
- Eller er i samme teater … Eller noget …
- Inden 10. maj er der, øøøh, mennesker … Regeringen siger … Det regeringen siger …, vrøvler Uffe Holm videre, inden han slutteligt kommer med sin endelige konklusion på regeringens udmeldinger:
- Det er ikke rigtig sket noget.
Artiklen fortsætter efter videon ...
Den glade komiker har selv haft den dødelige coronavirus tæt inde på livet.
I begyndelsen af marts var han nemlig på skiferie i Østrig sammen med en flok venner.
Herefter tog han hjem til Danmark og gik med det samme i corona-karantæne. Men ikke hjemme hos familien.
Uffe Holm tog i stedet op i familien sommerhus, hvor han tilbragte de efterfølgende 14 dage i isolation.
Sandsynligvis for at undgå at videregive en eventuel smitte.