Komikeren Ken Flores er død af hjertestop: Blev bare 28 år gammel
LÆS OGSÅ: - Jeg blev komiker, fordi min mor var svær
Den populære amerikanske komiker Ken Flores er død. Han blev blot 28 år, skriver TMZ.
Ifølge myndighederne blev Flores ramt af hjertestop i sit hjem tirsdag eftermiddag. En person i hjemmet ringede 112 og forsøgte at genoplive ham med hjertemassage, men da redderne ankom, var det for sent.
Han blev erklæret død på stedet.
Onsdag bekræftede familien den tragiske nyhed på Instagram:
"Det er med stor sorg, at vi bekræfter det alt for tidlige tab af vores ven, bror og søn, Kenyi Flores," lyder det familien, der beder om fred til at sørge.
Flores var midt i sin ‘Butterfly Effect Tour’, der begyndte 10. januar i Portland.
Hans seneste show var i Norcross, Georgia, og turnéen skulle have kørt helt til april, hvor han skulle slutte i San Diego.