Kong Charles i Eurovision-fail: Undskyld, men hvad filan laver han?
LÆS OGSÅ: Nyt lovforslag: Kong Charles får frataget denne titel
Man kan jo ikke være god til det hele. Det må selv den 74-årige kong Charles kunne erkende.
Det gik i hvert fald ikke helt, som det skulle, da den britiske regent i selskab med sin hustru, Camilla Parker-Bowles eller dronning Camilla, som hun også kaldes nu, onsdag var mødt op M&S Bank Arenaen i Liverpool, England.
Her skulle scenen til årets udgave af Eurovision nemlig afsløres.
Det foregik på den måde, at regentparret fik lov til at tælle ned fra ti og derefter trykke på den store, lyserøde knap foran dem.
Noget tyder dog på, at parret måske lige skulle have øvet sig på den lille opgave hjemmefra.
Især for kong Charles haltede opgaven i allerhøjeste grad. Det viser et klip, der efter udsendelsen er begyndt at florere på sociale medier - naturligvis til stor fornøjelse for alverdens internetkrigere.
For i stedet for at trykke på den enorme knap med flad hånd, ses det i klippet, hvordan kong Charles forsøger sig med en enkelt pegefinger.
Og det er altså tydeligvis ikke måden at gøre det på. Hans finger glider nemlig klodset ned ad knappen og rammer i stedet bordet.
Som en skarp Twitter-bruger gør opmærksom på, så kunne Charles' manglende knapevner potentielt vise sig et være brugbare i eksempelvis atomkrig. Bare for at nævne et let eksempel.
Der er kun en lille uge til, at kong Charles skal krones på højtidelig vis. Det store kroningsshow finder sted lørdag d. 6. maj.
En lang række højtstående medlemmer af alverdens kongehuse er naturligvis inviteret. Der er dog enkelte - inklusiv Meghan Markle - der har sagt nej tak til invitationen.