Kendte15. november 2021

Kourtney og Travis chokerer: - Lige da jeg troede, det ikke kunne blive værre

Det er ingen hemmelighed, at Kourtney Kardashian og Travis Barker er vilde med hinanden. Nogen vil dog mene, at de nu er gået over grænsen med deres PDA
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

De er så smaskforelskede, at de ganske enkelt ikke kan holde fingrene fra hinanden.

Den 42-årige Kourtney Kardashian og den 46-årige Travis Barker har i løbet af de sidste mange måneder leveret noget af det mest underholdende public display of affection, som Hollywood har leveret i årevis.

Vi snakker tungeslaskere på den røde løber og et utal af billeder af Kourtney siddende overskrævs på Blink-182-trommeslageren.

Artiklen fortsætter efter billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/kardashian-barker.jpg
 Foto: Instagram

Travis Barker har god grund til at smile. (Foto: Instagram)

Selv Kardashian-klanens leder og mor til hele flokken, Kris Jenner, indrømmer, at det til tider er lige det meste, når Travis og Kourtney går i gang.

- Altså, du har det som om, at de er de eneste to mennesker i lokalet, og vi andre ved nærmest ikke, hvad vi skal gøre af os selv, har den 65-årige Kris Jenner tidligere udtalt til Ellen DeGeneres.

I samme forbindelse har Kris Jenner også udtalt, at hun nogle gange mest af alt har haft lyst til at gemme sig i et skab, når det nyforelskede par kysser løs på hinanden.

Og nu har de så gjort det igen. Til stor fornøjelse, men mest fortrydelse for brugere på Reddit.

Artiklen fortsætter efter opslaget...

Det forlovede par deltog i en bryllupsfest fredag aften, og en særlig video af Kravis er nu begyndt at cirkulere på de sociale medier.

I videoen ses den ældste Kardashian-søster siddende på Travis Barker, mens hun bouncer op ned, og Travis hænder er fast placeret på Kourtneys bagdel.

På sin vis ganske uskyldigt, og det lader da heller ikke til, at de andre bryllupsgæster er synderligt generede af parrets opførsel. Det er de til gengæld på Reddit, hvor brugerne nærmest er i harme over parrets seneste udskejelser.

- Jeg tænker altid, at de umuligt kan blive mere cringe, og så fortsætter de bare med at overraske mig, skriver en bruger.

Artiklen fortsætter efter billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/kourtney-barker.jpg
 Foto: MEGA

Kys mig, skat! Kourtney og Travis på den røde løber til dette års MTV Video Music Awards. (Foto: MEGA)

- Det her er over grænsen. Hvor er det pinligt for hendes liv og hendes sjæl, skriver en anden.

- Lige da jeg troede, det ikke kunne blive værre..., skriver en tredje.

Kourtney Kardashian og Travis Barker blev forlovet i oktober, og ligesom Kim Kardashian gør det, så håber vi også, at Kravis er forever.

Sponsoreret indhold