Kourtney og Travis hører fortsat bryllupsklokker: Skal giftes for 3. gang
Jublen blandt fans af den 43-årige Kourtney Kardashian var ikke til at tage fejl af, da det i starten af april stod klart, at hun havde giftet sig med kæresten, Travis Barker i Las Vegas.
Kort efter kunne flere medier dog beskrive, hvordan brylluppet alligevel ikke var helt gyldigt, men parret lod sig ikke slå ud af den bagatel.
I starten af denne uge lod de to sig dog vie endnu en gang – og denne gang mere officielt.
Kourtney var i hvert fald klædt i hvidt, mens de kunne køre fra den lille, private ceremoni, hvor det umiddelbart kun var Kourtney Kardashians bedstemor, Mary Jo Campell og Travis Barkers far, Randy, der var til stede, med et “Just married” skilt bag på bilen.
Artiklen fortsætter under billedet
Der var mere hvidt bryllup over parrets anden ceremoni af slagsen. Foto: Instagram
Men noget tyder altså på, at parret langt fra er færdige med at fejre deres kærlighed til hinanden.
Ifølge det amerikanske medie TMZ, så planlægger musikeren og realitystjernen i hvert fald at lade sig gifte endnu en gang under en romantisk ceremoni i det italienske i løbet af weekenden.
DE SKAL MED TIL FESTEN
Flere kilder fortæller til mediet, at parret påtænker at gentage deres løfter til hinanden, mens hele deres familie er til stede – samt en udvalgt gruppe venner.
Det tyder derfor på, at Kourtneys børn, søstre, hendes mor og hendes kæreste, Corey Gamble og en række venner vil dukke op til begivenheden.
Artiklen fortsætter under billedet
Kris Jenner er allerede blevet spottet i Portofino, og hun er klar til en weekend i bryllupsklokkernes tegn. Foto: MEGA
Det samme gør sig gældende for Travis Barker, der vil have sine børn ved sin side samt en håndfuld tætte venner, herunder hans band-kollegaer.
Ifølge TMZ, så er Scott Disick ikke blevet inviteret med.
Ceremonien skal angiveligt finde sted ved slottet Castello Brown, der befinder sig på toppen af et bjerg. Allerede nu sværmer det med sikkerhedsfolk og dekoratører, der gør klar til en weekend i kærlighedens tegn.
Artiklen fortsætter under billedet
Her ses noget af slottet, Castello Brown, hvor festlighederne skal foregå. Foto: MEGA
Festlighederne vil strække sig over fire dage, men Kardashian og Barker planlægger allerede nu at afholde en reception for endnu flere af deres venner i Los Angeles i den nærmeste fremtid.