Kræftramte Anne Bech: Forladt af manden
Det er snart et år siden, lægerne fortalte Anne Bech, at hun havde kræft. Siden har de kendtes fitnessguru ikke kun skullet kæmpe mod den frygtede sygdom.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Helseikonet har på tv og i flere bøger vejledt danskerne i deres søgen efter det sunde liv – her med "Fit på 100 dage" i 2014. (Foto: Dan Mariegaard)
I november – få uger efter sin 41-års fødselsdag – blev hun forladt af sin samlever.
– Jeg kan bekræfte, at han er flyttet, lyder meldingen fra Anne Bech, som ikke ønsker at gå i detaljer om bruddet.
Artiklen fortsætter under billedet ...
– Jeg kan bekræfte, at han er flyttet, siger Anne Bech om sin nu ekskæreste. (Foto: Ritzau Scanpix)
Beskeden om, at hun havde kræft, kom efter den årlige skitur med familien i 2019. Sammen med kæresten, Thomas, og børnene, Caroline og Louis – på det tidspunkt 11 og to år – var Anne netop vendt hjem til Dragør, da hun blev ramt af en voldsom og smertefuld hovedpine. Hun faldt om og kastede op, hvorefter lægen blev kontaktet.
Stor svulst
I begyndelsen mente den veltrimmede helseprofet, at hovedpinen skyldtes manglende søvn, fordi lille Louis grundet laktoseallergi kastede op og reagerede kraftigt. Men hovedpinen var et symptom på noget meget mere alvorligt.
”Noller” tvunget til karrierestop: Dødssyg af kræft
I Annes baghoved fandt lægerne en stor svulst, som viste sig at være en kræftmetastase. Svulsten blev fjernet ved en operation, og lægerne begyndte at lede efter roden til canceren.
Den fandt de i Anne Bechs binyre – stedet, hvor stresshormonerne produceres.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Anne Bechs cancer har sit udspring i binyren – stedet hvor stresshormoner produceres. Og hun har oplevet voldsom stress i sit liv. Hun er også kommet ufrivilligt i overgangsalderen på grund af antihormonkuren, der skal hjælpe hende i kampen mod kræften. (Foto: Peter Irgens)
Jeg har kræft ...
Samtidig med at Anne Bech fortsatte sit forbilledlige liv med motion og sund mad, indledte hun stråle- og kemobehandling. Da hun kunne plukke totter af sit eget hår af, valgte hun at fortælle sine følgere på Instagram, hvor galt det stod til:
– Jeg har startet en ikke selvvalgt, og hård rejse. For ca. halvanden måned siden, fik jeg den besked alle frygter. Jeg har kræft ...
Artiklen fortsætter under billedet ...
Anne Bech i fuldt vigør – som vi helst vil se hende. (Foto: Sif Meincke)
"X Factor"-Alexandras kæreste syg af kræft: Sådan har han det i dag
En benhård periode i hendes liv var i gang. Men livstilsguruen og kostvejlederen nægtede at sætte sit liv på standby.
Trods lav blodprocent, indlæggelser og blodtransfusioner var hun i stand til at møde op sammen med sin snart 12-årige datter Caroline, da TV 2's store indsamlingsshow "Knæk Cancer Live" fandt sted i efteråret.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Fitnessguruen med sin datter, Caroline, i forbindelse med TV 2's indsamlingsshow "Knæk Cancer" i efteråret. (Foto: Dan Mariegaard)
Og veninden Mascha Vang tog Anne Bech under armen, da der var premiere på den seneste "Star Wars"-film.
God nyhed
Nogenlunde samtidig med at erantis, vintergækker og krokus piblede frem i januars milde vejr, fik Anne Bech den bedste besked i lang tid:
En antihormonkur viser gode takter. Den er mildere end kemo. Og der er tegn på let bedring. Men kræften er stadig i hendes krop, og så længe det er tilfældet, har hun tænkt sig at forsætte kampen for livet.
Så sund er Burhan G
Efter bruddet med kæresten har Anne Bech valgt at sætte huset i Dragør til salg.
Villaen koster 4.995.000 kroner, og det er EDC-mægleren, der varetager salget.