Kendte5. december 2023

Kræftsyge Esben Dalgaard får modbydelig besked: - Jeg glæder mig til du dør

Skuespilleren, der for to år siden fik konstateret uhelbredelig kræft, lader sig ikke gå på af grimme beskeder fra anonyme trolls
I 2021 fik Esben Dalgaard beskeden om, at kræften var vendt tilbage og denne gang havde spredt sig og nu er uhelbredelig.
I 2021 fik Esben Dalgaard beskeden om, at kræften var vendt tilbage og denne gang er uhelbredelig.
 Foto: Kaspar Wenstrup

47-årige Esben Dalgaard fik i 2021 konstateret uhelbredelig kræft.

Det kom efter den populære skuespiller knap ti år forinden blev opereret for modermærkekræft og senere hen erklæret kræftfri.

Men for to år siden fik han beskeden, at kræften nu var kommet for at blive.

Trods den hårde dom forsøger Esben Dalgaard at bevare optimismen. Det samme gør sig gældende, når han modtager grusomheder i indbakken.

- Du fejler ikke en skid din latterlige hypokonder. Jeg brækker mig kraftedeme over dig din klovn. Gud, hvor jeg glæder mig til, at du dør. Jeg fester den dag, du dør, lød det blandt andet i en besked fra en anonym troll, som Esben Dalgaard mandag delte i en story på sin Instagram-profil.

Griner af det

Det lader heldigvis ikke til, at skuespilleren, der blandt andet har medvirket i tv-serien "1864" og senest "Dansegarderoben", tager de modbydelige ord så tungt.

Til SE og HØR fortæller Esben Dalgaard, at han er i stand til at se udover det, som han kalder for "råberi" og husker sig selv på, at ordene må komme fra en person, som har det svært.

- Det sker jo engang i mellem, at nogen “råber”. For det er det, det er. Råberi. Selvom det kan virke personligt, tager jeg det ikke sådan. For det er en person der ønsker at råbe, når chancen byder sig. Ikke specifikt af mig. Og så bruger jeg energi på at tænke bagom og rumme, at det er en person, der er i voldsomt underskud. Og det kan jeg faktisk sagtens, forklarer han.

Man kunne drømme om, at vedkommende får et kram derude et sted. 

 

- Tonen er jo på ingen måder ok. Men det er sagt udfra et normal-perspektiv. Her har vi tydeligvis ikke med en normal person at gøre, derfor må det rummes et andet sted. Og så griner jeg lidt i skægget over det. Den lidt bizarre humor jeg kan have til tider, morer sådan en svada. Men selvfølgelig er det ikke ok.

Selvom den 47-årige skuespiller godt kan trække på smilebåndet over den slags opførsel, så kunne han ikke finde på at svare personen bag tasterne, fortæller han.

- Jeg svarer aldrig. For når man har brug for at råbe, er det bedste, at nogen råber tilbage. For så kan man råbe endnu engang. Så den negative spiral stopper jeg. Kunne aldrig finde på at svare. Folk gør det jo, fordi de har en diagnose. Eller et massivt underskud. Og det er mest synd for personen i virkeligheden. Man kunne drømme om, at vedkommende får et kram derude et sted.

Sponsoreret indhold