Kendte17. september 2020

Krænkelsesanklager rammer DR: Praktikanter sender brev til ledelsen

Ti kvinder, som tidligere har være ansat som praktikanter i DR Nyheder, fortæller nu i et brev til ledelsen om krænkende og grænseoverskridende adfærd fra mandlige chefer og ansatte
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20190417-113439-6-1920x1315we.jpg
 Foto: Ritzau Scanpix

Mandag landede der et brev på HR-chefens bord i Danmarks Radio.

Det er underskrevet af ti kvinder, som i perioden 2015 til 2019 har været journalistpraktikanter i DR Nyheder. Fælles for de ti afsendere er, at de alle har stået på mål for - eller været vidne til - krænkende tilnærmelser fra mandlige chefer og kollegaer.

Det skriver Information.

Kvinderne ønsker med brevet at sætte fokus på trivsel og arbejdsmiljø for unge kvinder på DR Nyheder.

Alle ti afsendere har underskrevet brevet med deres fulde navn, men flere af dem ønsker udadtil at være anonyme, da de er nervøse for deres fremtid i branchen.

Linde-lavinen ruller videre

Historien om brevet til ledelsen i DR kommer i kølvandet på en række sager om chikane, krænkelser og sexisme i den danske medieverden.

Hele debatten er ansporet af Sofie Linde til ZULU Comedy Galla, der for uger tilbage fortalte om en grænseoverskridende oplevelse, hvor hun af en ”stor tv-kanon” blev truet til at udføre et blowjob til en julefrokost – hvis ikke hun gjorde, som han sagde, ville han ødelægge hendes karriere.

Siden har Lindes historie om DR for tolv år siden rullet videre som en lavine.

Med sig har den bragt vidnesbyrd fra tidligere ansatte på TV2, der i Berlingske mandag rejste massiv kritik af en sexisme-kultur på kanalen.

Den har også medført at intet mindre end 1.615 ansatte i mediebranchen har underskrevet et støttebrev, hvor de erklærer sig enige i et seksualiseret arbejdsmiljø.

Undervejs i de forgange uger, har mange selvransagende stemmer også lydt i debatten. Men ved rundbordssnakke om Lindes historie, var forklaringen fra mediecheferne i første omgang klar:

- Den rådne kultur fandtes, men den findes ikke mere.

Artiklen fortsætter under billedet:

https://imgix.seoghoer.dk/sof.jpg
 Foto: Søren Lamberth

Den smukke "X Factor"-vært har startet lidt af en bølge, som nu vælter indover mediebranchen. Selv er hun tilsyneladende færdig med at tale om episoden for 12 år siden. Ved afsløringen af den kommende sæsons tre dommere forleden, flygtede hun hastigt videre fra arrangementet, før pressen fik stillet spørgsmål (Søren lamberth)

  • Uønsket massage

    Brevet fra de ti kvinder maler dog et andet billede.

    De sidste af de underskrivende praktikanter forlod Danmarks Radio i 2019, og flere af dem beretter om én bestemt mediechef. Hans navn – som Information ikke nævner - går igen i fem af eksemplerne.

    Her fremgår det blandt andet, at chefen uopfordret skulle have masseret flere af pigerne på arbejdet.

    En tidligere praktikanter, Shani Pedersen, som ikke længere er ansat i DR Nyheder, er en af dem, som har oplevet netop dette.

    Kort efter hendes start på DR, opdagede hun, at han sommetider kom forbi for at give de unge kvinder og praktikanter massage, fortæller hun til Information.

    - Jeg kan huske, at jeg ret hurtigt syntes, det var grænseoverskridende at være vidne til, og jeg undrede mig vildt meget over det. Inden det skete for mig selv, havde jeg en samtale med nogle af de unge kvindelige ansatte om, hvorvidt det var normalt. Der var mit indtryk, at det var det, siger hun.

    Andre fortæller om en redaktør, som sendte dem sms'er uden for arbejdstiden, der gjorde det svært for dem at se ham i øjnene den efterfølgende dag. Ind imellem kom beskederne om natten. Her kunne den pågældende redaktør finde på at spørge, om kvinderne var i byen.

    Overfor avisen udtrykker DR Nyheders nyhedsredaktør Sandy French beklagelse over kvindernes oplevelser.

    - Vi må konstatere, og det er jeg enormt ked af, at i hvert fald denne her gruppe af tidligere praktikanter har oplevet, at deres grænser er blevet overskredet. Og at de ikke har følt det naturligt at sige fra eller gøre opmærksom på det.

    Sponsoreret indhold