Kendte23. juni 2024

Krænkerklubben har vokseværk: Her er de kendte pilfingre

Med afsløringerne om Martin Brygmann og trommeslageren Claes Antonsen er krænkerlisten nu længere end nogensinde
Frank Jensen kunne ikke forklare sig ud af sin sag og måtte trække sig. Og han er ikke den eneste, der er faldet på komme uønsket for tæt på det andet køn.
Frank Jensen kunne ikke forklare sig ud af sin sag og måtte trække sig. Og han er ikke den eneste, der er faldet på komme uønsket for tæt på det andet køn.
 Foto: Thomas Laursen

LÆS OGSÅ: Sendte klamme beskeder

Langt de fleste sager om seksuelle krænkelser handler mere om moral og opførsel end om jura.

Som regel kommer sagerne aldrig for en domstol og formentlig er straffen ved at blive udskammet i offentligheden og miste sit job, sin indtægt og anseelse langt værre end at få en bøde i retten. Og den konsekvens har flere fra af de kendte herunder mærket.

Det kostede Frank Jensen overborgmesterposten i København, at han ikke kunne holde nallerne for sig selv, når der var damer i farvandet.

Flere kvindelige medarbejdere beskylde den 63-årige eksminister for at have krænket dem ved en julefrokost og Frank måtte undskylde.

Han forlod helt politik, da han kunne se, at det var hans eneste mulighed for at stoppe stormen. I dag har han nogle bestyrelsesposter i genbrugsbranchen.

https://imgix.seoghoer.dk/20240621113104-9564947c-f9bd-4bd6-a17b-40023d48c83a/3b7dd818-5cb2-4a1c-b8f0-54439984a06f.jpg
 Foto: Kaspar Wenstrup

Naser Khader, 60, skiftede folketingets talerstol ud med prædikestolen.

Den politiske karriere røg sig nemlig en tur, da fem kvinder anklagede Khader for at have krænket dem seksuelt over to årtier.

Han skulle bl.a. havde forsøgt at tiltvinge sig samleje med en af dem.

Naser Khader afviste påstandene, men hans parti – De Konservative – besluttede, at han skulle ekskluderes – og så valgte Khader selv at gå.

Den tidl. muslim valgte derpå at begynde på præstestudiet.

https://imgix.seoghoer.dk/20240621113104-9564947c-f9bd-4bd6-a17b-40023d48c83a/5c312547-53e3-4c57-b311-c5f034588bb7.jpg
 Foto: Peter Grosen

TV 2-tvillingerne Jes Dorph-Petersen, 65, og Jens Gaardbo, 67, var hovedpersonerne i den store Me Too-oprydning på TV 2.

Efter en advokatundersøgelse blev de begge beskyldt for at have udført seksuelle krænkelser og overgreb på tv-stationen.

Gaardbo, som i en årrække var nyhedschef, blev desuden anklaget for at have udvist dårlig dømmekraft – og både han og Dorph mistede jobbet.

Jens Gaardbo har afvist at kommentere sagen og har trukket sig fra offentligheden, mens Jes Dorph føler sig urimeligt behandlet og kæmper for at få oprejsning.

https://imgix.seoghoer.dk/20240621113104-9564947c-f9bd-4bd6-a17b-40023d48c83a/a7793aa9-df69-4762-9431-0ec07fa8129c.jpg
 Foto: Martin Høien

Flemming Pless, 67, var en af landets mest kendte præster og venner med de kendte.

Han brugte også sin kendthed i politik, men da flere kvinder klagede over hans grænseoverskridende adfærd, krænkelser og brud på tavshedspligten, blev han ekskluderet som præst i Christians Kirke på Christianshavn.

Efter 34 år som præst valgte Flemming Pless i 2022 at sige sit job op – og dermed kom han en fyreseddel i forkøbet.

https://imgix.seoghoer.dk/20240621113104-9564947c-f9bd-4bd6-a17b-40023d48c83a/42c9317b-c346-4b7e-88e4-9d6f61944cbd.jpg
 Foto: Lars H. Laursen

Peter Aalbæk Jensen, 68, har også været gennem Me Too-centrifugen.

En række fhv. medarbejdere på filmselskabet Zentropa beskyldte filmmanden for at have givet dem smæk eller taget dem på brysterne.

Også en filmanmelder var ude med riven, da hun beskrev en flere årtier gammel hændelse, hvor ”Ålen” havde hældt øl ud over hendes bryster, hvorefter han forsøgte at tørre det væk. Derefter tog han hende på ballerne.

- Jeg har givet hende et klask i røven. Det må hun komme over eller hade mig resten af sit liv. Jeg er fløjtende ligeglad, sagde Peter Aalbæk.

https://imgix.seoghoer.dk/20240621113104-9564947c-f9bd-4bd6-a17b-40023d48c83a/4aef7934-69a8-45e4-a97d-e59ff04849d7.jpg
 Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Jon Stephensen, 64 og tidl. teaterdirektør, blev løsgænger i Folketinget, da hans parti Moderaterne følte sig utilpasse ved historier om, at han havde sendt upassende beskeder til en 19-årig kvinde.

Bl.a. skrev han til den 19-årige, at hun havde ”den lækreste krop”.

En af Jon Stephensens folketingskolleger, Mike Fonseca, kom i skammekrogen og blev ligeledes smidt ud af partiet, da det kom frem, at den dengang 28-årige Moderaterne-politiker var kæreste med en pige på 15 år.

https://imgix.seoghoer.dk/20240621113104-9564947c-f9bd-4bd6-a17b-40023d48c83a/bc7a817f-6d60-48a8-b619-f4891f99b302.jpg
 Foto: Dan Mariegaard

Michael Dyrby, 66-årig tidl. nyhedschef, forlod i 2015 TV 2, da det kom frem, at han havde udsat kvinder for krænkelser og sexisme – og at billeder af hans erigerede penis florerede i det offentlige rum.

Flere år senere afslørede kommunikationsdamen Anne Thygesen, at Dyrby til hende havde sagt:

– Du bliver aldrig til noget her på TV 2. Du er for gammel. Du er for rapkæftet. Og fordi jeg ikke vil kneppe dig.

https://imgix.seoghoer.dk/20240621113104-9564947c-f9bd-4bd6-a17b-40023d48c83a/60e5550e-3270-428d-ab65-febe89048d31.jpg
 Foto: Martin Høien

Morten Østergaards politiske karrere blev splittet til atomer, da det efter længere tids uklarhed hos Radikale Venstre stod klart, at det var partiformanden selv, som havde taget en kollega på låret.

Senere kom det frem, at den nu 48-årige Østergaard havde været involveret i flere krænkelsessager.

Østergaards partifælle Kristian Heegaard, 33, valgte også at forlade politik, da han efter eget udsagn havde optrådt grænseoverskridende efter ”at have indtaget alkohol, så hatten passede”.

https://imgix.seoghoer.dk/20240621113104-9564947c-f9bd-4bd6-a17b-40023d48c83a/fc744014-b785-495f-b54e-13cab37d6ef8.png
 Foto: Dan Mariegaard

Carsten Hansen, 67-årig fynbo, blev boligminister under Helle Thorning-Schmidt, men det var den lavest rangerende ministerpost og det skyldes en krænkelsessag, som man forsøgte at lægge låg på med en tavshedsklausul, der senere blev brudt.

Hansen kom under en sommerfest med upassende kommentarer til en sekretær for ledelsen af den socialdemokratiske folketingsgruppe. Han trak hende ind til sig og kyssede og slikkede hende – ifølge kvinden selv – på kinden.

Paradoksalt nok fik Carsten Hansens partikollega Jeppe Kofod, 50, den meget attraktive post som udenrigsminister i Mette Frederiksen regering, selv om han efter et foredrag for år tilbage havde sex med en 15-årig pige fra partiets ungdomsorganisation DSU.

https://imgix.seoghoer.dk/20240621113104-9564947c-f9bd-4bd6-a17b-40023d48c83a/89234a90-45fb-44a6-a6dd-d765131d6511.jpg
 Pr-foto

Lizette Risgaard, 63, blev som en af de få kvinder, ramt af Me Too-hammeren, da flere af hendes mandlige medarbejdere i Fagbevægelsens Hovedorganisation beskyldte hende for at have taget dem på numsen – og for at have villet danse for tæt.

I første omgang tog Lizette selv konsekvensen og fratrådte som formand – siden afviste Risgaard, at hun havde gramset på nogen.

https://imgix.seoghoer.dk/20240621113104-9564947c-f9bd-4bd6-a17b-40023d48c83a/c1d256c0-dba2-4287-83a0-c0748b4b77d8.jpg
 Foto: Dan Mariegaard

Jesper Nielsen, 52-årig ”I Hus til Halsen”-mægler, blev beskyldt for at have krænket nogle kvinder ved en fest efter en julefrokost.

Det fik i 2022 Nykredit til at droppe samarbejdet med den kendte tv-mægler.

Under hele sagen har Jesper Nielsen afvist, at nogen har følt sig krænket.

Han bor i dag i udlandet med sin familie.

Sponsoreret indhold