Kendte1. oktober 2021

Kræver millioner af Christian Bitz

Nu skal regningen for ulovlig kopiering af keramik afgøres i retten - og det kan blive meget dyrt for den omstridte ernæringsekspert
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20161220-132949-2-1920x1281we.jpg
 Foto: Malene Anthony Nielsen/Ritzau Scanpix

Virksomheden F & H A/S og ernæringsekspert Christian Bitz vil blive konfronteret med et krav om betaling af flere millioner kroner i sagen, hvor keramiker Kasper Würtz blev udsat for kopiering.

Det oplyser advokat Johan Løje, der repræsenterer Kasper Würtz.

- Det bliver et to-cifret millionbeløb, siger advokaten om erstatningskravets størrelse. Han tilføjer, at det ikke på nuværende tidspunkt er muligt at være mere præcis.

Spørgsmålet om erstatningens størrelse skal afgøres af Sø- og Handelsretten.

- Vi skal i første omgang have modparten til at dokumentere, hvad der er solgt af kopiprodukter, siger advokat Johan Løje.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/20210921-203921-4-1920x1280we.jpg
 Foto: Mads Dalegaard/Ritzau Scanpix

Den lille keramiker Kasper Würtz føler sig seriøst trynet af Christian Bitz og hans samarbejdspartner, Viborg-firmaet F & H A/S. Nu har han rettens ord for, at det ikke kun er en følelse - hans unikke arbejde er nemlig ulovligt blevet kopieret ind i Bitz-serien, som blandt andet Imerco tjener godt på at sælge. Foto: Mads Dalegaard/Ritzau Scanpix

Afsløret i "Kontant"

Sagen har fået stor opmærksom. Især da DR-programmet "Kontant" for nylig satte fokus på den og flere andre sager om kopiproduktion.

Retssystemet har allerede fastslået, at F & H A/S og Christian Bitz krænkede Kasper Würtz' ophavsret. Også markedsføringsloven blev overtrådt, fastslog Østre Landsret i en dom i maj.

Selskabet og Christian Bitz har bevidst "tilstræbt af efterligne Würtz' værker", hedder det blandt andet.

Krænkerne skal ifølge dommen trække kopiprodukter tilbage fra forhandlere og andre. Desuden skal lageret destrueres. Og endelig skal de i et landsdækkende livsstilsmagasin offentliggøre dommen.

Kan blive endnu dyrere

F & H A/S og Bitz ønskede at bringe slagsmålet helt til tops i retssystemet, men torsdag kom det frem, at Procesbevillingsnævnet har sagt nej til ansøgningen om adgang til Højesteret.

Næste akt består nu i at få fastsat erstatningen.

I øvrigt har keramikeren Kasper Würtz anlagt endnu en sag om påstået kopiproduktion mod de nu dømte. Den handler blandt andet om et hvidt stel.

- Det krænker ifølge vores opfattelse endnu mere, siger advokat Johan Løje.

Ifølge ham blev de hvide produkter markedsføring samtidig med, at Sø- og Handelsretten afsagde dom i den første sag, i marts 2020.

Sponsoreret indhold