Kendte12. oktober 2024

Krise før "Vild med dans": - Thomas var ret panisk

Dagene op til fjerde program af "Vild med dans" har ikke været uden udfordringer for Rachel Ellebye og Thomas Evers Poulsen. I sidste øjeblik skulle Rachel nemlig finde en ny kjole
Rachel og Thomas
Optakten til fjerde show i "Vild med dans" var alt andet end optimal for Rachel og Thomas.
 Foto: Dan Mariegaard

LÆS OGSÅ: Sara Lygum og Damian Czarnecki ude af ”Vild med dans”: – Det gør meget ondt

De seneste døgn har i den grad været hektiske for Thomas Evers Poulsen og Rachel Ellebye.

Knap 48 timer før parret skulle indtage dansegulvet i program fire af "Vild med dans", fik de nemlig en nedslående melding fra systuen. Rachels kjole kunne ikke nå at blive færdig.

- Onsdag klokken 12.00 får vi at vide, at vi skal komme i systuen så hurtigt, vi kan. Her fortæller de så, at det stof, vi skal bruge til min kjole, ikke kan leveres, og de kan ikke nå at bestille noget nyt, fortæller Rachel til SE og HØR.

Panikken bredte sig derfor hos "Vild med dans"-parret, der pludselig måtte sadle om - og særligt Thomas var presset.

- Thomas var ret panisk. Jeg tog det i ret stiv arm. Det er sådan, det er, når man er vokset op i Sønderjylland: Så bliver man meget rolig, og man skal ikke stresse. "Sinne gas", som en sønderjyde vil sige, sagde Rachel.

Parret måtte ty til plan B, og det betød et smut i kjolekælderen, der gemmer på alle de vilde "Vild med dans"-kjoler, der har været med i årenes løb.

- Så fandt vi Merethe Mærkedals quickstep-kjole fra 2020, men den var så bare fyldt med fjer og ingen ærmer. Så den er blevet frisket op med ekstra sten og sådan noget, fortalte Thomas Evers Poulsen, der trods presset endte med at blive yderst tilfreds med resultatet.

Kjolen
Det var denne kjole, som endte med at redde Rachel og Thomas' kjolekrise.
 Foto: Hanne Juul

Måtte sy hele natten

Den uventede situation gjorde da også, at systuen pludselig fik ekstra travlt i timerne op til "Vild med dans".

- Jeg var på systuen klokken 22.00 i går (torsdag, red.), og der var den ikke færdig endnu.

- De sidste var gået hjem klokken 08.00 i morges (fredag, red.), fortalte Thomas Evers Poulsen og påpegede, at han havde taget ostepops med til de hårdtarbejdende.

Selv om optakten til fjerde show ikke var helt optimal, kan Thomas Evers Poulsen og Rachel Ellebye glæde sig over, at de gik videre til næste uges "Vild med dans", hvor de skal danse en samba.

- Så vi håber, at stoffet kommer. Vi glæder os i hvert fald, grinte parret.

Sponsoreret indhold