Kristian Jensen i biffen uden sin Pernille: - Vi har planer senere
- Jeg er glad. Det er jeg. Meget.
Sådan fortalte den 49-årige Venstre-politiker, da SE og HØR tirsdag aften mødte ham på den gyldne løber til gallapremiere på "Vores mand i Amerika" - det nye danske brag af en krigsfilm med Ulrich Thomsen i hovedrollen.
Det store smil både omkring læber og i øjnene skyldes naturligvis stadig hans romance med sangerinde Pernille Rosendal, som han har dannet par med siden starten af året.
- Vi har det godt. Jeg håber også, hun dukker op senere på aftenen. Men lige nu er hun på arbejde, så det skal selvfølgelig passes, lyder det fra Jensen, der stolt fortæller, at Pernille er censor på musikkonservatoriet.
En storsmilende Kristian Jensen ventede pænt på sin date, der lige skulle gøre arbejdet færdigt først (Foto: Martin Høien)
Først bliver han lidt perpleks, da SE og HØR spørger, om de har planer sammen senere.
- Vi har planer om at ses senere i aften. Men hvad det er for nogle andre planer, du hentyder til, det har jeg ikke nogen kommentarer til, lyder det kækt fra den glade politiker.
Det er kun ganske få gange, de to turtelduer har optrådt offentligt sammen. Sidst det skete, var det på MHC Arena, da FC Midtjylland spillede sig til tops mod FC København for en måned siden.
Her sad de to tæt på tribunerne, men tirsdag aften er der altså en tom plads ved siden af Kristian Jensen i biografsalen i Imperial i København.
Men mon ikke sangfuglen holder ord og gør sin Kristian selskab efter filmen.
Det forelskede par nød guldfesten på lægterne i Herning for en måned siden. (Foto: Ritzau Scanpix)
Nød sommeren sammen
Parret har løbenede sluppet hints om deres forhold på de sociale medier - både kærlighedserklæringer og sommerhusbilleder er delt med deres følgere.
Men Kristian Jensen afslører desuden, at de to også var nogle af de første danskere, der tog ned under varmere solstråler, da rejser blev mulige igen.
- Vi fik lige en af de første rejser til Kreta, ud og nyde det gode vejr. Og da vi så kom hjem igen, så kom det gode vejr stort set også til Danmark samtidigt, siger Kristian og refererer til den igangværende danske hedebølge, som også sætter svedperler på panden af den jakkesætsklædte politiker.
- Vi har virkelig nydt sommeren sammen, tilføjer han.
Kristian Jensen har dog ikke lyst til at svare på spørgsmål om ringe på fingrene, eller en tur ned på knæ snart. Spørgsmålene bliver mødt med "ingen kommentarer".
I december sidste år stod parret officielt frem som kærester, ligesom det også blev bekræftet, at Kristian Jensen skulle skille fra sin kone efter næsten 21 års ægteskab.
-
- Jeg har fået større følelser for Pernille, og det kan jeg selvfølgelig ikke komme videre med, mens jeg er gift. Derfor er det min beslutning, at vi skal skilles, sagde han dengang til B.T. om sit brud med konen.
- Kærlighed er en følelse, der ikke lader sig styrer, sagde han videre.
Kristian Jensen var udenrigsminister mellem 2015 og 2016, og glæder sig meget til at se dramaet om Henrik Kaufmann, som i 40'erne, der nægtede at føje de tyske krav, da nazisterne besatte Danmark.