Kun som Kanye kan: Fødselsdag, sushi og nøgne damer
LÆS OGSÅ: Kanye Wests "hustru" hånet for absurd outfit: Ligner et kondom
Endnu et Kanye-år er gået, og den amerikanske rapper har unægteligt været igennem både det ene og det andet i det forgangne år.
Mr. West har både fået svinet Kim Kardashians nu tidligere kæreste Pete Davidson maksimalt til på både Twitter, Instagram og i en af sine musikvideoer og skændtes med Kardashian-klanen.
Han har også fået proklameret en særlig forkærlighed til Hitler og nazisterne, mistet en formue på vilde udtalelser om jøderne, er blevet droppet af både Adidas og Balenciaga, kommet sig over sit brud med Kim Kardashian, gjort Julia Fox til et modefænomen, droppet sex og porno og angiveligt også giftet sig.
Til trods for de uendeligt mange skandaler og opsigtsvækkende historier om den Grammy-vindende rapper, så var der alligevel tid og overskud til at holde fødselsdag i weekenden.
Her havde "Jesus Walks"-skaberen inviteret kendisser som Ty Dolla $ign, Freddie Gibbs og Chlöe Bailey, mens "hustruen" Bianca Censori også blev fotograferet ankomme til festen hånd i hånd med rapperens ældste datter, North West.
Bag festens lukkede døre serverede Kanye sushi på en nøgen kvindes krop. En japansk praksis, der går under navnet nyotaimori.
Om den niårige North West var med til selve festen og dermed også havde fornøjelsen af at spise nyotaimori-sushien, vides ikke.
Lille frøken West blev det spottet i selskab med sin far på parkeringspladsen ude foran festen, hvor hun havde travlt med at filme sin far med et kamera til lyden af Kanye-nummeret "Off the Grid".
Fans spekulerer derfor i, om der mon er en musikvideo på vej til nummeret, som findes på albummet "Donda".
Siden Kanye i januar begyndte at danne par med arkitekten Bianca Censori, er der kommet en anelse mere ro på rappertilværelsen.
Der har nemlig ikke været mange Kanye-katastrofer at komme efter de seneste mange måneder. Det vildeste, fans er blevet mødt af, er de outfits, som Kanye og Bianca er blevet set i.
Det har internettet til gengæld også moret sig gevaldigt over.