Kendte21. juni 2020

Kurt Cobains guitar solgt til vanvittigt millionbeløb

Kurt Cobains ikoniske guitar er blevet solgt for en god sjat penge
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/kurt-cobain.png
 Foto: Ritzau / Scanpix

Lørdag blev der afholdt stor musikauktion i Beverly Hills, Californien, hvor adskillige superstjernes aflagte sager blev solgt til millionbeløb.

En af de helt store topsælgere blev Kurt Cobains guitar, som han blandt andet brugte under indspilningerne til Nirvanas optræden i "MTV Unplugged".

Guitaren blev solgt til australske Peter Freedom, indehaveren af Røde Microphones, til intet mindre end 40 millioner kroner. Det skriver THR.

Guitaren, som er en 1959 Martin D-18E-model, blev brugt af Cobain til at spille numre som "About a Girl" og "All Apologies" til showet, der blev indspillet den 18. november 1993 - mindre end fem måneder inden Cobains død.

Til samme auktion blev Princes gamle guitar solgt for 3,8 millioner kroner. Et noget mere overkommeligt beløb sammenlignet med Cobains akustisk-elektriske guitar.

Et bælte båret af Elvis Presley samt en kjole båret af Madonna i musikvideoen til nummeret "Vogue" blev også solgt på auktionen til henholdsvis 1,9 og 1,2 millioner kroner.

Se Kurt Cobains millionguitar i funktion:

Sponsoreret indhold