Se videoen: Kvinde drikker hunde-tis, fordi det modvirker acne
Svær acne kan være nærmest invaliderende, og døjer man med det, er man nærmest villig til at gøre hvad som helst for at komme det til livs.
Men det er nok ikke alle, der vil give sig i kast med amerikanske Lynn Lews metode til at komme af med uren hud.
I en video, som Lynn Lew har uploadet på Facebook, hævder hun, at hundetis er fantastisk til at klare huden op - og det skal bruges indvortes og ikke udvortes.
- Mange af jer har spurgt mig, hvorfor jeg altid ser godt ud, hvorfor min makeup altid er så perfekt, eller hvorfor jeg altid har denne naturlige glød. Her er min hemmelighed, fortæller hun med tyk sydstatsaccent.
Derefter ser man, at hun rutineret opsamler urinen fra sin hund, der tisser op ad et træ.
Så meget urin er der typisk i din svømmehal
Uden at fortrække en mine drikker Lynn Lew den stadig varme urin, og hun lader ikke en eneste dråbe gå til spilde.
- Før jeg drak min hunds tis, var jeg deprimeret, jeg var ked af det, jeg havde slem acne, fortæller Lynn Lew efter at have drukket de gyldne dråber.
- Hundetis indeholder også A-vitamin, E-vitamin, og det indeholder 10 gram calcium, og så er det også bevist, at det kan hjælpe med at kurere kræft, hævder den amerikanske kvinde, der dog ikke nævner nogen konkret forskning til at bakke hendes påstande op.
- Og det er derfor, jeg ser så meget bedre ud end alle jer andre, slår Lynn Lew selvsikkert fast.
Artiklen fortsætter under videoen.
Ifølge New York Post har såkaldt urin-terapi været praktiseret helt tilbage i det antikke Grækenland, Rom og Egypten.
Eksperter advarer dog mod at drikke urin, da det indeholder skadelige affaldsstoffer.