Kendte12. maj 2018

Drak for meget vand: Kvindelig maraton-løber i livsfare

En kvindelig maraton-løber måtte hastes på hospitalet, efter at hun havde indtaget alt for meget vand under sit maratonløb. Nu ønsker hun at advare andre, der måtte begå samme fejl som hende
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/vand_maraton.jpg
 (Foto: Privat)

Er du én af de mange tusinde, der i morgen skal løbe maraton i København, bør du overveje nøje, hvor meget vand du drikker undervejs.

For selv om det bliver både solrigt og varmt – og kroppen får brug for væske – er der grænser for, hvor meget vand du skal indtage. Indtager du for meget vand, kan det nemlig gå hen og blive ganske livsfarligt.

Det har en kvindelig maratonløber fra England oplevet på egen krop, og nu advarer hun alle andre om at begå samme fejl som hende: Nemlig at drikke alt for meget vand og ikke holde væske- og saltbalancen ved lige ved at drikke fx energidrikke indimellem.

53-årige Johanna Pakenham ”druknede” sin egen krop, da hun bundede ”et dusin flasker vand” under et maratonløb i London sidste måned.

Hvad den ellers så erfarne løber ikke vidste var, at den store mængder vand ødelagde saltbalancen i hendes krop, og det blev farligt, da kroppen har brug for en stabil saltbalance for at kunne fungere.

Johanna Pakenham fortæller til det britiske medie The Mirror, at hun slet ikke husker at krydse målstregen efter at have løbet de 42,195 kilometer i en solbeskinnet London.

- Jeg kan huske begyndelsen af løbet, men halvvejs igennem begyndte det at blive tåget for mig. Jeg så min familie i begyndelsen og angiveligt også tre gange i løbet af løbet, men det husker jeg slet ikke, fortæller Johanna Pakenham, der var blevet ramt af den potentielt livsfarlige tilstand kaldet hyponatriæmi.

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/vand_maraton.jpg
 (Foto: Privat)

Johanna sørgede ikke for at drikke energidrikke tilsat salt, så hendes saltbalance blev ødelagt - og det blev farligt. Foto: Privat

Typiske symptomer på hyponatriæmi er forvirring, sløvhed og i svære tilfælde kramper – og netop kramperne ramte også Johanna Pakenham, der gennemførte løbet på seks timer og 35 minutter.

Johanna Pakenham kollapsede, da hun kom hjem. Hendes mand måtte genoplive hende, inden at hun blev hastet på hospitalet, hvor hun lå i koma i flere dage.

- Jeg husker intet fra søndag til og med tirsdag, siger Johanna Pakenham til det britiske medie.

Heldigvis fik lægerne styr på hendes saltbalance, og efter flere dage på intensivafdelingen blev hun langt om længe udskrevet.

Hun har efterfølgende været til flere kontroller, hvor lægerne heldigvis har kunnet konkludere, at hendes krop er kommet sig helt.

Under et maratonløb er det vigtigt, at man ikke drikker mange liter rent vand. I stedet bør man drikke sportsdrik med salt (også kendt som elektrolytholdige væsker).

Sponsoreret indhold