Kendte3. oktober 2019

Kylie Jenner bryder tavsheden efter bruddet fra Travis

Kylie Jenner forsøger at få et par ting på det rene, efter bruddet fra Travis Scott
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/travis-scott-kylie-jenner-1.jpg
 Foto: MEGA

Kylie Jenner bryder nu tavsheden, efter det i går kom frem, at hun og rapperen Travis Scott var gået fra hinanden.

Det sker efter, at en historie om, at Kylie var blevet genforenet med ekskæresten Tyga.

- Internettet gør alt 100 gange mere dramatisk, end det egentlig er. Der var ikke nogen "date med Tyga". Du ser mig sætte to af mine venner af ved et musikstudie, som han tilfældigvis var i, skriver Kylie på Twitter.

Artiklen fortsætter efter tweetet

Samtidig fortæller hun, at hun sammen med Travis har fokus på at datteren Stormi skal have det godt.

- Travis og jeg er på god ford, og vores hovedfokus lige nu er Stormi. Vores venskab og vores datter er vores prioritet, skriver Kylie på Twitter.

Artiklen fortsætter efter tweetet

I går kom det frem, at Kylie og Travis havde valgt at "tage en pause" i deres forhold.

På det tidspunkt var det mere end en måned siden, at Kylie og Travis sidst blev set i offentligheden sammen.

Helt præcist var det den 28. august, da de dukkede op på den røde løber til premieren på Travis' dokumentarfilm "Travis Scott: Look mom I can fly".

Ifølge TMZ er det da også flere uger siden, at Kylie og Travis valgte at gå fra hinanden for at give hinanden plads.

Artiklen fortsætter efter billedet

https://imgix.seoghoer.dk/skaermbillede_2019-09-18_kl._10.19.30.png
 Foto: MEGA

Kylie Jenner og Travis Scott har sammen datteren Stormi. (Foto: MEGA)

Da Justin Bieber og Hailey Baldwin blev gift i weekenden var Kylie Jenner da også taget alene afsted til South Carolina, hvor brylluppet blev afholdt.

Travis Scott var ingen steder at se i forbindelse med brylluppet.

Det er langt fra første gang, at Kylie og Travis har haft problemer i deres forhold. 22-årige Kylie Jenner har flere gange haft problemer med at stole på rapperen.

Hun har blandt andet troet, at han har været hende utro. Noget som Travis har benægtet flere gange.

Kylie og Travis har været sammen siden april 2017, datteren Stormi kom til verden i januar 2018.

Sponsoreret indhold