Kylie Jenner er smaskforelsket i Timothée Chalamet: Svæver på en lyserød sky
LÆS OGSÅ: Kylie Jenner bryder grædende sammen
Hun har aldrig før været så forelsket. Sådan lyder det ifølge People fra en kilde tæt på Kylie Jenner, 27.
Det er naturligvis Hollywood-darling Timothée Chalamet, 28, som får Kylie Skin-millionærens hjerte til at hamre i takt til John Paul Youngs klassiker ”Love is in the Air”.
Parret blev første gang spottet i hinandens selskab under Paris Fashion Week i januar sidste år.
Siden tilbragte de tid sammen, og i april begyndte rygterne om en regulær romance mellem ”Dune”-skuespilleren og realitystjernen at svirre.
Det var dog først under en Beyoncé-koncert i september, parret bekræftede, hvad fans længe havde vidst. Kylie og Timothée havde således umådeligt svært ved at holde fingrene fra hinanden.
Ingen af turtelduerne har nogensinde omtalt deres kærlighed offentligt, men under et interview med MTV i december faldt snakken på førnævnte koncert.
– Det var fantastisk. Svært at være til stede, lød det subtilt med en skævt smil.
Det er blot én af de ting, Kardashian-klanen elsker ved Timothée, hvis man skal tro kilden.
– Han er så diskret og har altid hendes ryg. Han er virkelig en gentleman og alt det, Kylie fortjener. Hun er meget, lykkelig sammen med ham, lyder det.
Parret har netop været et smut på Bahamas for at fejre Kylies 27-års-fødselsdag. En fødselsdag, som hun på Instagram har beskrevet som ”den bedste fødselsdag nogensinde!”.
Timothée optræder ganske vist ikke på nogen af billederne på Instagram, men han blev set stige ud af hendes privatfly på den caribiske ø.