Kylie Jenner flirter med kameraet: Poserer i nedringet corsage
Kylie Jenner høster likes til sig, efter hun i weekenden delte en række ganske afslørende billeder af sig selv i en ganske nedringet corsage-body.
På billederne, hun delte i kølvandet på, hendes kæreste Travis Scott blev anklaget for at have været hende utro, ses hun på forskellig vis posere på sin hvidt beklædte seng, mens hun på flirtende vis kigger direkte ind i kameraet.
De første billeder, Jenner valgte at dele med den kække tekst: “Kunne ikke finde på en caption”, har allerede fået mere end 9 millioner likes.
Flere har kommenteret med en ild-emoji, mens blandt andet hendes søster Khloé Kardashian skriver:
– Jeg tror ikke, jeg var klar til det her.
De første billeder var dog langt fra de eneste på Jenners kamerarulle, som hun mente fortjente at se dagens lys.
Noget, som flere af hendes 372 millioner følgere på Instagram var fuldstændig enige i.
Til disse billeder er der dog flere, der mistænker Kylie for at have valgt at dele netop disse billeder i håbet at træde lidt på Travis Scott, der er far til hendes to børn, Stormi og sønnen, som hun endnu ikke har offentliggjort navnet på.
Selv benægter Scott hårdnakket overhovedet at kende kvinden, der anklager ham. Men ikke desto mindre går det jo som altid stærkt med rygterne i Hollywood.
Kylie Jenner selv har ikke kommenteret på det angivelige utroskab, lige så vel som hun heller ikke har kommenteret på, hvorvidt det var bevidst fra hendes side at dele billederne netop nu.