Kendte28. januar 2022

Kylie Jenner møder voldsom kritik: Snyder hun med gamle produkter i ny indpakning?

Det sker jævnligt, at Kylie Cosmetics slipper en ny samling øjenskygger, læbestifter eller falske øjenvipper. Snart kommer superstjernens Valentines-kollektion – men det får fans til at bemærke en helt særlig tendens
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Røde hjerter, svungne bogstaver og Valentines-egnede statements som ”Make him blush” og ”It’s not me, it’s you”.

Kylies nyeste linje af make up-produkter passer perfekt ind i den ærkeamerikanske og romantiske højtid, som er lige om hjørnet.

Og kalder man sig selv for fan af den kun 24-årige megastjerne og superinfluencer Kylie Jenner, så må man selvfølgelig også have fingrene i hendes nyeste pink og rødlige lip kits fra Kylie Skin.

Men knap havde Jenner løftet sløret for de nyeste sager i biksen, før kritikken begyndte at ramme hende.

Det samme igen og igen

Fans påpeger nemlig både i kommentarerne under stjernens egne opslag – og i andre sociale medier – at hendes sminke ikke er helt så eksklusiv og ”ny”, som hun sælger den for at være.

- Er det virkelig nødvendigt at udgive en ny kollektion HVERT år og ved HVER højtid, skriver en person eksempelvis på Twitter.

- Vi er nået dertil, hvor du bare sælger de samme farver i en ny indpakning. Det er sådan et spild.

En anden erklærer sig enig med ordene:

- Er der overhovedet nogen, der stadig køber Kylie Cosmetics? Hun bliver jo ved med at lave de samme paletter. Jeg begynder at tro, at hun genbruger det hele.

- Kylie pakker bogstaveligt talt den samme make up om og om igen, og pigerne æder det råt, skriver en tredje.

Artiklen fortsætter under billedet:

https://imgix.seoghoer.dk/kj_3.png
 Foto: Instagram, Kylie Jenner

Det er bestemt ikke første gang, Kylie Jenner får kritik for et af sine mange brands. Denne gang er det Valentines-linjen fra Kylie Cosmetics, der vækker opsigt.
(Foto: Instagram, Kylie Jenner)

Dårligt badetøj

Udover at blive beskyldt for at genbruge sine ting – og sælge ”gammel vin på nye flasker” igen og igen hvert år, har ”Kardashian”-stjernen bestemt også før måtte høre for den generelle kvalitet af hendes varer. Uanset om det er læbestifter eller badetøj.

- Jeg forstår slet ikke, at Kylie Cosmetics stadig kører. Hendes linje har ikke ændret sig eller vokset siden 2016, og det er forældet og dårlig kvalitet.

Jenner, der snart bliver mor til to, udgav i september sidste år en badetøjslinje – Kylie Swim – som stort set med det samme fik utroligt skuffede anmeldelser med på vejen.

Folk delte ivrigt på de sociale medier, hvordan deres svømmetøj fra Kylie Swim var gennemsigtigt og dårligt syet, selvom hendes dele kostede op mod 80 dollars.

Kylie Jenner har endnu ikke selv kommenteret eller svaret igen på de mange kritiske røster.

Hvor er baby?

Internettet har i flere uger diskuteret ivrigt, om den stenrige Jenner mon allerede har budt Stormis lillebror eller -søster velkommen til verden.

Flere tegn - blandt andet på stjernens negle, på søsterens sofabord, og på Kylies egne sociale medier - har fået fanbasen til at gætte på, at hun allerede har født sit andet barn.

Senest er det billedet fra netop den kommende Valentines-serie, der overbeviser hendes svimlende 306 millioner følgere.

- Har hun allerede fået sin baby, er der flere, der spørger i kommentarerne.

Sponsoreret indhold