Kylie Jenner og Timothée Chalamet fanget på video: Flirter løs til Beyonce-koncert
Der har været rygter om det længe, men hverken Timothée Chalamet eller Kylie Jenner har ønsket at kommentere, hvorvidt de dater eller ej.
Nu sætter de dog i den grad mere ild til rygterne.
Forleden blev de to kendisser nemlig spottet sammen til en Beyonce-koncert i Los Angeles, og her så de meget tætte og flirtende ud.
Det skriver Daily Mail.
Ifølge det britiske medie er en video begyndt at florere på sociale medier, hvor man kan se 25-årige Timothée Chalamet og 27-årige Kylie Jenner stå tæt sammen.
De virker til kun at have øje for hinanden, selvom Beyonce giver den fuld gas på scenen.
Ifølge rygterne har Timothée Chalamet og Kylie Jenner datet siden april, og de er blevet spottet sammen ved flere lejligheder.
I juni var de for eksempel sammen til et grill-arrangement med deres respektive søskende, ligesom Kylie Jenners bil flere gange har stået parkeret i skuespillerens indkørsel.
Kylie Jenner har tidligere dannet par med rapperen Travis Scott, som hun har to børn med på henholdsvis et og fire fem år.
De to gik fra hinanden i december 2022.
Timothée Chalamet har tidligere været kædet romantisk sammen med kendisdatteren Lily-Rose Depp og sangerinden Lourdes Leon.