Kendte18. marts 2019

Kylie Jenner og Travis i krise: Snakker nærmest aldrig

Krisen kradser hos Kylie Jenner og Travis Scott, som ikke har haft tid til at snakke ud om tingene, efter rapperen blev anklaget for utroskab
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mega356689_007.jpg
 Foto: MEGA

For et par uger siden kom det frem, at Kylie Jenner havde seriøse mistanker om, at hendes mand Travis Scott er hende utro. Den 21-årige milliardær skulle have stærke beviser for hitrapperens sidespring.

Afsløringen af det påståede utroskab kom frem i starten af marts. Siden den skandale, har det celebre par knap nok snakket sammen.

Både Kylie Jenner og Travis Scott har nemlig utrolig travlt med deres respektive karrierer. Den 26-årige rapper er konstant på turné, og den veldrejede Jenner er ved at lancere et nyt make-up produkt.

Derfor har parret, som har datteren Stormi sammen, ikke fået talt ud om det mulige utroskab fra Travis' side. Det skriver TMZ.

Artiklen fortsætter under billedet...

Forholdet er altså ikke blevet repareret, siden rygterne om, at Travis Scott har været utro kom frem. Den helt store snak med slukkede telefoner og foldede hænder har de altså til gode.

Hitmageren Travis virker dog til at være klar over, at han har trådt ved siden af på en eller anden måde. I hvert fald slettede han sin Instagram-profil efter rygterne kom frem.

Nu er den storhittende rimsmed dog tilbage på det sociale medier, som han angiveligt skulle have brugt til at skrive med andre kvinder end Kylie.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/kylie-jenner-26102018.jpg
 Foto: Mega

Travis Scott og Kylie Jenner har dannet par i lidt over to år. (Foto: MEGA)

Rygterne om Travis' utroskab kom lige i kølvandet på en om muligt endnu større skandale i Kardashian-familien. For en måned siden kom det nemlig frem, at Kylies søster Khloé Kardashian er gået fra sin nu ekskæreste Tristan Thompson, efter han var hende utro.

For at gøre ondt værre, var det Kylie Jenners bedste veninde Jordyn Woods, som Tristan kastede sig over, mens han stadig var sammen med Khloé.

Det må altså have været en hård måned for Kylie Jenner, som har mistet sin hidtil bedste veninde og nu er i en krise med sin "babydaddy".

Sponsoreret indhold