Kylie Jenner rasende på Timothée Chalamet og Gwyneth Paltrow efter intime optagelser

For lidt under en måned siden gav Gwyneth Paltrow et større interview til Vanity Fair.
Det interview har skabt problemer hjemme hos Kylie Jenner og Timothée Chalamet.
Det skriver The Sun US.
I interviewet satte Paltrow ord på de hede optagelser, som hun har haft med Chalamet under optagelserne til filmen ”Marty Supreme”.
- Vi har meget sex i den her film. Der er meget – rigtig meget.
Hollywood-stjernen satte også ord på hele konceptet med at have en intimcoach på settet. Noget som hun ikke har været vant til, da hun er fra en æra, hvor man ”tager al tøjet af, hopper i sengen” fordi kameraet er tændt.
Og de udtalelser er ikke faldet i god jord hos Mrs. Jenner.
En kilde tæt på Timothée Chalamet fortæller til The Sun US, at Kylie Jenner ikke længere er komfortabel med, at Chalamet er intim på skærmen.
Parret skulle også have haft flere ophedede diskussioner derhjemme.
- Timothée har ikke noget problem med at være intim i film, men Kylie kan ikke lide det.
- Hun sætter ikke pris på at høre om alle detaljerne og vil ikke have ham til at optage flere film med sexscener i fremtiden.