Kylie Jenner smider bh'en for svensk modehus
Hvis du er til både denim og lidt bar hud, så er du nok begejstret for Acne Studios nye reklamekampagne.
Det svenske modehus har nemlig hyret Kylie Jenner til at reklamere for deres virksomhed, og supermodellen havde efterladt bh'en derhjemme i forbindelse med photoshootet.
Det skriver Page Six.
Kylie Jenner har selv delt en række billeder fra photoshootet på Instagram.
Her kan man se den 26-årige realitystjerne og supermodel posere topløs i oversize jeans både med og uden cowboyjakke.
Kylie Jenner ser desuden en smule beskidt ud, men det er dog ikke, fordi hun ikke har været i bad før shootet.
Hun er i stedet blot smurt ind i en god omgang olie, der skal ligne snavs.
Det er dog ikke alle, der er fans af det lidt trashede look, som Kylie Jenner kører for Acne Studios i reklamekampagnen.
- Hun ser fantastisk ud, men hvorfor skal bukserne aboslut se ud som om, de er købt brugt og er blevet kørt over af en bil fem gange?, skriver en for eksempel i kommentarfeltet.
Realitystjernen har selv delt flere billeder på sin profil, som kan ses her.