Kendte18. juli 2020

Kys på Klinten: Blume og kæresten genforenet

Guldsvømmeren kan endelig nyde kærligheden igen.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/blume_0.jpg
 (Foto: Thomas Laursen)

De lukkede grænser har gjort kærlighedslivet svært for den danske OL-guldvinder Pernille Blume, siden coronapandemien gjorde sit indtog i Europa for fire måneder siden.

På det tidspunkt var hun i Marseille for at være sammen med sin nye kæreste, den franske svømmekollega Florent Manaudou, 29.

Efter et stykke tid lukket ned sammen i hans lejlighed måtte Pernille tage hjem. Men savnet af hendes nye amour fik Blume til at skrive en hjerteskærende besked til Mette Frederiksen om at give udenlandske kærester lov til at komme ind i kongeriget.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/blume_1.jpg
 (Foto: Instagram (Pernille Blume)

Den lille havfrue tog sin franske prins, OL-guldvinderen Florent Manaudou, ud og se på dansk vand, selvfølgelig. Men fra en af de flotteste havudkigsposter, hendes hjemland kan byde på. (Foto: Instagram (Pernille Blume)

Det er han nu kommet – og Pernille fejrede det ved at vise ham et af Danmarks mest naturskønne områder, Møns Klint, halvanden times kørsel fra København.

– Et af de smukkeste steder i Danmark. Er glad for at have tilbragt dagen her med min elskede, skriver Pernille Blume på Instagram.

En video fra deres frokost i det grønne afslører, at Blumes franske endnu ikke er perfekt, selv om hun var spærret inde i landet en stund. Det internationale par taler indtil videre engelsk med hinanden.

Sponsoreret indhold