LA-profil skifter parti
Laura Lindahl har meldt sig ud af Liberal Alliance.
I 12 år har hun været medlem af partiet, der først blev ført an af Anders Samuelsen og nu formand Alexander Vanopslagh.
Tidligere har Laura Lindahl siddet i Folketinget for Liberal Alliance.
Hun skriver på Facebook, at hun ikke længere deler værdisæt med partiet. Istedet har hun nu meldt sig ind i Det Konservative Folkeparti.
Det skriver den 37-årige politiker på Facebook.
'Jeg blev valgt ind i kommunalbestyrelsen på Frederiksberg for Liberal Alliance for 7 år siden. Siden er jeg blevet gift og mor til to børn, hvilket utvivlsomt sat nye perspektiver på den politik, jeg ønsker at kæmpe for'.
'Da jeg sad til budgetforhandlinger tilbage i efteråret og kunne mærke, at jeg brændte mere for at få flere pædagoger i daginstitutionerne end for at sænke skatten, da vidste jeg, at jeg hører hjemme hos de konservative og ikke længere i Liberal Alliance', skriver Laura Lindahl på Facebook.
Hun ønsker nu at stille op for sit nye parti til det kommende kommunalvalg på Frederiksberg.