Kendte30. april 2021

Lady Gagas hundelufter skudt: Fem anholdt i sagen

Efter flere måneder har politiet endelig fået et gennembrud i sagen
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mega727728_041.jpg
 Foto: MEGA

De formodede gerningsmand bag en forbrydelse, der knuste Lady Gagas hjerte, er med al sandsynlighed blevet lagt i håndjern.

Det er en række bandemedlemmer, som er endt i politiets søgelys og nu er anholdt og sigtet for at have skudt Lady Gagas hundelufter Ryan Fischer og kidnappet hendes to elskede franske bulldogs Koji og Gustav 24. februar.

En af de anholdte er den "helt", der påstod, at hun havde fundet hundene og gav dem tilbage til Lady Gaga.

Artiklen fortsætter under opslaget ...

Det skriver blandt andet New York Times og New York Post.

De sigtede - James Jackson, 18, Jaylin White, 19 og Lafayette Whaley, 27 - står over for alvorlige anklager om forsøg på mord og røveri.

Yderligere to er sigtet i sagen - Jennifer McBride, 50, og Harold White, 40. De er sigtet for at have hjulpet til med forbrydelsen.

- Det var en uforskammet gadeforbrydelse, som efterlod en mand alvorligt såret. Vi har indgivet meget alvorlige beskyldninger i denne sag, og vi har tillid til, at der vil ske retfærdighed, når sagen kommer for retten, lyder det fra distriktadvokat George Gascón.

Ifølge myndighederne skulle de dog ikke have været klar over, at de stjal hunde fra selveste Stefani Germanotta - bedre kendt som Lady Gaga. De havde derimod udset sig netop de hunde, fordi de generelt kan sælges videre for et højt beløb.

Skudt i bryster

Da forbrydelsen fandt sted, var Lady Gaga til filmoptagelser i Italien, mens 30-årige Ryan Fischer gik en tur med hendes tre hunde i Hollywood, da han ud af det blå blev passet op af nogen, der ville have ham til at udlevere hundene.

Det endte med, at han skudt i brystet i sådan en alvorlig grad, at han først blev udskrevet fra hospitalet en måned senere.

Ifølge sigtelsen skulle det have været den kun 18-årige James Jackson, der havde løftet skydevåbnet og trykket på aftrækkeren, hvorefter hans to medsammensvorne fik fat i to af hundene og drønede fra stedet i bil.

Artiklen fortsætter under opslaget ...

Hundene fik ikke deres lange fingre i den tredje hund, Miss Asia.

Ude efter dusøren

Knuste Lady Gaga udlovede en kæmpe dusør for at få sine hunde tilbage, og det var da også tydeligvis penge, gerningsmændene var ude efter.

To dage efter det væbnede røveri kontaktede Jennifer McBride politiet og hævdede, at hun havde fundet de stjålne hunde, og at hun gerne ville have de 500.000 dollars (cirka 3 millioner danske kroner), som var på højkant for at aflevere dem tilbage til "Born this way"-sangeren.

Hun fik dog ikke så meget som en eneste krone. Politiet fattede nemlig mistanke, da hun prøvede at forklare, hvordan hun var kommet i besiddelse af de stjålne hunde.

Alle de sigtede er dokumenterede bandemedlemmer, undtagen Jennifer McBride. Hun blev angiveligt hyret til opgaven.

Den indledende høring i sagen er sat til 11. maj.

Sponsoreret indhold