Kendte16. juli 2024

Lægen afslører: Sådan var Shannen Dohertys sidste timer

Hun var slet ikke klar til at dø, siger lægen, som også var tv-stjernens nære ven
Shannen Doherty blev herhjemme kendt fra sin rolle i "Beverly Hills: 90210", hvor hun havde rollen som Brenda Walsh. Her ses hun sammen med Brian Austin Green, der spillede David Silver i kultserien.
Shannen Doherty blev herhjemme kendt fra sin rolle i "Beverly Hills: 90210", hvor hun havde rollen som Brenda Walsh. Her ses hun sammen med Brian Austin Green, der spillede David Silver i kultserien.
 Foto: Michael Tran/AFP/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Shannen Doherty skilt fra sin mand på dagen for sin død

De sidste timer på denne jord var på samme tid smukke og meget svære for tv-stjernen Shannen Doherty. Hun døde i lørdags blot 53 år gammel efter flere års kamp mod brystkræft, som havde spredt sig.

Og nu fortæller hendes læge og ven Lawrence D. Piro om kampen, som altså endte med hendes død.

- De sidste par timer var hun et sted, hvor hun var meget komfortabel og sov.

- Hun var omgivet af nogle af sine meget nære venner, siger han til People.com.

- Soveværelset var fyldt med en udvalgt gruppe af venner, der gav hende en masse omsorg og støtte. Det var dystert og trist, men også smukt og kærligt.

- Det sværeste var, at hun ikke var klar til at forlade os, fordi hun elskede livet, siger han.

Lægen Lawrence D. Piro (t.h.) har også tidligere spillet en rolle for de kendte og rige i Hollywood. Her ses han ved skuespilleren Farrah Fawcetts begravelse i 2009. Hun var en af de tre "engle" i tv-serien Charlie's Angels og døde af endetarmskræft, 62 år gammel.

 Foto: Scanpix Denmark

Indtil det sidste nægtede Shannen Doherty ifølge lægen at tale om risikoen for, at hun IKKE ville besejre sygdommen.

- Vi blev ved (med behandling, red.), indtil vi ikke kunne gøre mere.

- Men under den sidste samtale, vi havde, var hun i gang med at indse, at tingene havde taget en ret markant drejning. Samtalen handlede om kærlighed og støtte og omsorg, men stadig også om at kæmpe.

Det var dog tydeligt for alle - også Shannen - at sygdommen til sidst fik overtaget.

- Hun var en utrolig, utrolig kok. Og det var meget mærkeligt at være i sit hjem med hende i en seng og ikke i køkkenet og lave pizzaer og koge pasta.

- Hun elskede at lave mad, hun elskede at holde fester. Hun elskede at underholde. Det, der holdt hende i gang, var en kærlighed til livet og et ønske om at få mere liv.

- Det var utroligt smertefuldt for hende ikke at kunne gøre det.

Sponsoreret indhold