Længe leve Lise: Rap i replikken
I løbet af sine 104 år har Lise altid haft en skarp tunge. Her er en bid af nogle af Lises rappe replikker.
– Forleden dag overraskede mit barnebarn Camilla med en flaske champagne og en flaske Aperol. Nej, hvor havde vi det skægt ... selv om vi sad i Alcatraz.
På plejehjemmet måtte 103-årige Lise i marts 2021 tage imod familien i et særligt lokale, hun selv opkaldte efter det berygtede fængsel. Sagt til Billed-Bladet.
– Jeg glæder mig også helt vildt til at komme til frisør. Jeg kan næsten ikke holde ud at se på mit hår. Jeg tror, at vi er mange ældre damer, der efterhånden ligner ... jeg ved ikke hvad!
Coronaforåret var hårdt ved den 103-årige Lise. Sagt til Billed-Bladet i marts 2021.
– Jeg skal passe på, at jeg ikke bliver for tyk. Maden her er meget lækker.
Efter 103 år kom Lise på plejehjem – og hun nyder det. Sagt til Billed-Bladet.
– Jeg glæder mig mest til, at bladene ikke hele tiden ringer for at spørge, hvornår jeg skal vaccineres. Jeg lå faktisk og sov!
I januar gjorde 103-årige Lise klar til to skud Pfizer-vaccine, da SE og HØR spurgte hende, hvad hun glædede sig til efter injektionerne.
– Folk skal ikke bekymre sig om, at jeg falder død om i disse coronatider.
Jeg agter nemlig ikke at gøre det, før der er mulighed for, at folk kan få en ordentlig gravøl.
Lise har planlagt sin egen begravelse – og den skal ikke være kedelig.
Sagt i bogen “Livet – ifølge Lise Nørgaard” fra sidste år.
Se prisen: Lise Nørgaard har solgt sit hjem for millioner
– Jeg har en veninde, og med hende bryder jeg alle love. Hun laver rejer til mig en gang om ugen.
Og så drikker vi rosévin.
102-årige Lise lod sig ikke isolere i foråret 2020, da SE og HØR spurgte til hendes situation.
Lise Nørgaard på luksusplejehjem: Her bor hun nu
– To arrangementer samme dag passer mig fint. Så sover jeg godt og behøver ingen sovepille.
102-årige Lise fortalte Billed-Bladet, at hun helst vil ud hver dag.
– Jeg var først hjemme efter midnat.
100-årige Lise morede sig og dansede aftenen væk til sine tvillingedøtres 75-års fødselsdag.
Lise Nørgaard revser statsministeren: Mette Frederiksen skal ikke bestemme over mig
– Jeg har et par stalkere. Tænk, at nogen gider. Den ene er en urgammel mand på 96.
100-årige Lise i radioprogrammet “ Flaskens ånd”.
”Badehotellet” vs. ”Matador”: Har du bemærket lighederne?