Lagde du mærke til det? Beyoncé optrådte med datteren til Oscar-uddelingen
Sangerinden Beyoncé havde en særlig lille overraskelse med, da hun gik på scenen i forbindelse med årets Oscar-uddeling.
Beyoncé åbnede det store prisshow med nummeret "Be Alive", der er nomineret til en Oscar for "Bedste sang".
Og da popstjernens store optræden gik i gang, var der nogle skarpe Beyoncé-fans, der spottede, at Bey havde sin ældste datter med på scenen.
Artiklen fortsætter efter billedet...

(Foto: Robyn Beck/AFP/Ritzau Scanpix)
Den 10-årige Blue Ivy kunne nemlig ses blandt Beyonces mange dansere under den særlige optræden, der blev sendt direkte fra Compton i Californien.
Det fik - ikke overraskende - Twitter til at gå helt amok, at Beyoncé medvirkede i det store show.
- Beyonce sætter altid baren højt for sine optrædener. Selvfølgelig ser Beyoncé smuk ud, skriver en Twitter-bruger.
- Jeg kan ikke komme mig over, hvor smuk Beyoncé ser ud, oh my god, skriver en anden.
Artiklen fortsætter efter billedet...

Der var hun, den 10-årige Blue Ivy. (Foto: ABC)
- Hendes manager Blue Ivy er sikkert den, der sørgede for, at Beyoncé optrådte for os. Se hende lige der i midten, skriver en tredje Twitter-bruger om Beyoncés datter.
Det er sjette gang, Beyoncé optræder i forbindelse med Oscar-uddelingen.
Det skete første gang i 2005. Det er dog første gang, at "Lemonade"-sangerinden er nomineret til en Oscar.