Kendte26. januar 2024

Lagt på is: Samarbejdspartner fjerner Katherine Diez

Det har tidligere været muligt at booke foredrag med Katherine Diez hos foredragsvirksomheden Athenas. Men nu har virksomheden fjernet Diez' fra deres hjemmeside
Opgavebeskrivelse: Premiere, The ProducersSted: Det Ny Teater, KøbenhavnFotograf: Lars H.LaursenJournalist: Helle Skram de Fries og Jan KörnerOptagelsedato: 2022.09.22
Flere samarbejdspartnere har valgt at droppe samarbejdet helt eller sætte det på pause, efter beskyldninger om plagiat i forrige uge ramte Katherine Diez.
 Foto: Lars H. Laursen

Samarbejdspartnere har nærmest stået i kø for at tage afstand til Katherine Diez, siden plagiatanklagerne mod hende ramte overskrifterne i forrige uge.

Nu melder foredragsvirksomheden Athenas sig i koret. De har nemlig fjernet Diez' fra deres hjemmeside. Det skriver Ekstra Bladet.

Her har det tidligere været muligt at booke hende som både foredragsholder og debattør, hvor hun ifølge Athenas ville dele ud af sine "spændende perspektiver på litteraturen" og "interessante pointer om anmelderens rolle".

Men taster man Katherine Diez ind i søgefeltet, dukker der nu ingen resultater op.

https://imgix.seoghoer.dk/2024-01-26/diez1234.png
Det har tidligere været muligt at booke Katherine Diez til foredrag om litteraturens verden hos virksomheden Athenas.
 Foto: Athenas/Screenshot

Overfor SE og HØR bekræfter virksomheden, at man på nuværende tidspunkt ikke kan booke Katherine Diez til et foredrag.

- Det er korrekt, at man for nuværende ikke kan finde Katherines profil på hjemmesiden. Som alle andre afventer vi også en konklusion på situationen, og derfor mener vi, at det er det korrekte at gøre for nu. Dette er også meddelt Katherine, lyder det fra landechef i Athenas Danmark, Kenneth Lund.

https://imgix.seoghoer.dk/2024-01-26/diez-123.png
På hjemmesiden fremgik det blandt andet, at Katherine Diez' "passion for litteraturen er smittende".
 Foto: Athenas/Screenshot

De dropper Diez

Athenas er langt fra de eneste, som de seneste par dage har valgt at stoppe samarbejdet med Katherine Diez.

Bogforlaget Gyldendal har tidligere meldt ud til SE og HØR, at de ikke har i sinde at samarbejde med Diez igen.

- Vi har ingen planer om at genoptage samarbejdet, lød den kontante melding fra marketingchef Ane Billeskov.

Mens medicinalfirmaet MSD har valgt at sætte samarbejdet med Diez på pause.

- Vi indstiller samarbejdet, fordi der er tale om meget alvorlige anklager, men det er også klart, at vi skal have overblik over omfanget, inden vi indstiller samarbejdet helt, lød det fra chefen for kommunikation og politik hos MSD Danmark til DR.

Derudover har Katherine Diez' tidligere arbejdsplads Berlingske, hvor hun var tilknyttet som freelance, valgt at indlede en undersøgelse om, hvorvidt hun også har plagieret i sit arbejde for dem.

Mens modemagasinet Elle har valgt at deaktivere artikler skrevet af Diez', mens de undersøger, om hendes arbejde for dem indeholder brud på ophavsretten.

I sidste uge tog Diez bladet fra munden, hvor hun i et opslag på Instagram kommenterede beskyldningerne.

Her forklarede hun, at fejlene skyldes en "uansvarlig, sløset, usystematisk" arbejdsmetode.

- Min arbejdsmetode opfandt jeg i løb, mens min karriere tog fart, og jeg fik aldrig skabt en tilstrækkelig ansvarsfuld struktur.

- Jeg har været en idiot, og jeg kan kun undskylde dem inderligt og tage ved lære af dem, lød det blandet andet fra Diez.

Sponsoreret indhold