Kendte18. august 2020

”Landmand”-Svend: Sådan er min drømmekvinde

Positive og livsglade Svend fra “Landmand søger kærlighed” fortæller, at det ikke altid er let at jagte kærligheden, når man er landmand. Han er dog ikke i tvivl om, hvordan drømmekvinden ser ud
https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/02_svend_hansen_landmand_soeger_kaerlighed_2sl1570.jpeg

Den positive vestjyde fra ”Landmand søger kærlighed” har ledt efter en kæreste i et par år. Men Svend har desværre oplevet, at hans hverv som landmand af og til sætter en stopper for, at flirten kan blive til forhold.

– Der er nogle piger, der bliver afskrækket af, at jeg er landmand. Man kan se det på dem. Lige så snart jeg har fortalt, jeg er landmand, så fravælger de mig. Men det er okay, at de er ærlige, for jeg skal have en kæreste, som har lyst til at bo herude på landet, siger Svend, der drømmer om en kæreste, der tager initiativ til hyggelige aftener med god mad.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/19_svend_hansen_landmand_soeger_kaerlighed_2sl1726.jpeg

Svend passer godt på sine søde kalve. Foto: Søren Lamberth

– Hun skal være nærværende og have ben i næsen. Hun skal også gerne skubbe lidt til mig en gang imellem. Jeg kunne godt bruge et skub til at komme en ekstra tur i byen, siger Svend med et smil.

Om Svend finder kærligheden i ”Landmand søger kærlighed”, må tiden vise.

Sponsoreret indhold