Lars Hjortshøj jubler: Ny kæreste er gravid
LÆS OGSÅ: Lars Hjortshøj faldt for ung kvinde: Nu afslører han personligt dilemma
Den 57-årige komiker Lars Hjortshøj er en glad mand for tiden. Han skal nemlig være far for tredje gang.
Det bekræfter han over for SE og HØR.
Moderen bliver ikke den samme, som til de to første børn, komikeren har, da Hjortshøj i 2021 blev skilt fra Tina Bilsbo, som han dannede par med i 26 år.
I stedet er det den 23 år yngre kæreste Camilla, som nu er gravid.
– Ja, det er rigtig. Camillia har det godt, og vi glæder os meget, skriver Lars Hjortshøj i en SMS til SE og HØR.
Lars Hjortshøj gjorde forholdet til sin nye kæreste officielt i begyndelse af 2023.
Det er ikke meget, offentligheden ved om Camilla. Sidste sommer fortalte Hjortshøj i et interview, at han fandt kærligheden ”da han mindst ventede den” efter sit brud.
Børn har til gengæld været et tema i forholdet fra begyndelsen. Hvor Hjortshøj har været igennem møllen med at opdrage børn, har Camilla ingen.
– Som udgangspunkt tænkte jeg jo, at jeg har de børn, jeg skal have. Samtidig er det også lidt egoistisk at sige, at så må hun ikke få børn. Jeg skal jo ryste min tro på, hvordan tingene skal være – min forestillingsverden.
– I mit hoved er man 30 år, når man får børn, ligesom jeg selv var, sagde Hjortshøj i programmet "All Exclusive" tidligere i år.
Fra sit tidligere ægteskab har Lars Hjortshøj børnene Emma og Oscar.
Sidstnævnte har man kunne opleve på tv-skærmen, da han medvirkede i flere afsnit af ”Klovn”.