Kendte11. april 2021

Lars Løkke Rasmussen: - Det ta’r en gadedreng at kende en anden

Eksstatsministeren nød flæskekongens selskab, da bolværksmatroserne tog på sømandseventyr.
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Den ene er tidligere statsoverhoved, og den anden er restauranternes flæskekonge.

56-årige Lars Løkke Rasmussen og 30-årige Umut Sakarya har vidt forskellige baggrunde, men de to skibsdrenge var helt på bølgelængde, da de kort før jul sidste år sejlede fra Spanien til Caribien i programmerne “Over Atlanten”.

Hvad har de to så til fælles?

– Man siger jo: “Det tager en gadedreng at kende en anden”, svarer Lars Løkke Rasmussen med et smil til SE og HØR.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/over-atlanten-3_605f2856138ff.jpg
 (Foto: Discovery Networks Danmark)

Lars Løkke Rasmussen, 56, og Umut Sakarya, 30, blev gode venner på den 6.000 km lange sejltur. Foto: Discovery Networks Danmark

Løkke lægger ikke skjul på, at han havde det sjovt med den dansk-tyrkiske kok og restaurantejer Umut Sakarya, men venskabet er ikke kun skæg og ballade.

– Jeg har altid supergodt kunnet lide de knægte, som er lidt skæve eller lidt på kanten. Det er også derfor, jeg har lavet Løkkefonden, hvor jeg arbejder med de drenge.

- Og Umut, han minder mig om sådan nogle, jeg har mødt rigtig mange af. Man har en fornemmelse af, at de står på en knivsæg, hvor det kan falde den ene eller den anden vej for dem, og Umut er faldet den rigtige vej. Jeg har kæmpe respekt for, hvad han i en ung alder har bedrevet, lyder det rosende fra Lars.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/over-atlanten-3-afs_605f28cb7d554.jpg
 (Foto: Discovery Networks Danmark)

– Det var en fantastisk og en virkelig stor oplevelse. Jeg er glad for, at jeg sagde ja, lyder det fra Løkke om sejlturen. Foto: Discovery Networks Danmark

Frikadeller og sovs

Også Umut er glad for det nye venskab. Den kække kok er indehaver af de populære madsteder Guldkroen og Guldgrillen, som serverer solid dansk mad.

På Atlanterhavet var Umut skibskokken, der sørgede for, at besætningen ikke gik sultne til køjs.

Faktisk var det også maden, der lagde bunden for venskabet mellem kokken og politikeren.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/capture.png
 (Foto: Privat/Umut Sakarya

- Det var en fantastisk og en virkelig stor oplevelse. Jeg er glad for, at jeg sagde ja, lyder det fra Løkke om sejlturen. Foto: Privat/Umut Sakarya

– Vi har fået et bånd over frikadeller og sovs. Vi kan godt lide at spise noget mad og drikke noget vin, fortæller Umut.

Dansktime med Løkke

De to nye venner fandt hurtigt ud af, at de udtrykker sig med helt forskellige ord.

– Lars taler anderledes dansk end mig, så jeg fik også lidt danskundervisning af ham. Han syntes, jeg skulle bruge andre ord, og det har jeg taget med mig. Jeg bander ikke så meget mere, fortæller Umut og kommer med et eksempel:

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/skaermbillede_2021-04-08_kl._09.09.31.png

Den nye sæson af “Over Atlanten” er med kokken Umut Sakarya, tidligere OL-svømmer Sarah Bro, 25, Lars Løkke Rasmussen, tv-vært Felix Smith, 44, skuespiller og sanger Johannes Nymark, 35, og kagebogsforfatter Ditte Julie Jensen, 33. Foto: Discovery Networks Danmark

– Jeg sagde: “Jeg vil flække allesammen, der stjæler min mad”. Så sagde Lars, at jeg kunne sige: “Det er ikke acceptabelt at stjæle”. Det var også for sjov, det var pisseskægt.

Rom i solnedgangen

Som to søulke drak Løkke og Umut rom i smug ombord.

– Når man er på en båd, er der rigtig mange smukke solnedgange og mange stunder, hvor man mangler noget rom.

Og heldigvis havde jeg købt noget med ombord, for vi skulle lave romkugler. Og så er man jo nødt til at smage; det er jo det, som madlavning handler om. Så vi smagte lidt på rommen. Det var skægt og meget tiltrængt, siger Umut med et smil.

Den gæve kok måtte først overtale én af skibets professionelle sejlere, OL-guldvinderen Martin Kirketerp, til at udlevere romflasken.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/over-atlanten-3-afs_605f28c4ecd29.jpg
 (Foto: Discovery Networks Danmark)

Løkke har før sagt, at han ville bruge turen over Atlanterhavet til at tænke over fremtiden, efter han har forladt Venstre. Og nu vil han på stemmesedlen igen. Var det på Atlanten, du blev klar over, at du ville stifte et nyt parti? – Arj, det er måske lige at trække den for meget. Men jeg var meget i tvivl, da jeg sejlede ud, og da vi stævnede ind, var jeg rimelig overbevist om, at min tid i politik ikke er forbi. Jeg mærkede efter, om jeg havde energi til at samle handsken op, fortæller han til SE og HØR.

– Han er jo jyde. Men da han hørte, jeg sagde ordet romkugler, så tænkte han “ja, ja, gør det”. Jeg tror, det var lige meget, om det var rom eller heroin, bare han fik nogle romkugler, så kunne vi få det, vi havde lyst til, kommer det med et stort grin fra Umut.

Løkke og Umut sejlede sammen med fire andre kendisser: Felix Smith, Johannes Nymark, Sarah Bro og Ditte Julie Jensen. “Over Atlanten” har premiere søndag den 11. april på Kanal 5 og Discovery+.

Sponsoreret indhold