Lars og Lars finder sammen

Det var ikke kun på håndboldbanen, de elskede at være sammen.
De tidligere landsholdsspillere Lars Krogh Jeppesen, 43, og Lars Christiansen, 50, sætter også stor pris på hinandens selskab uden for håndboldhallen.
Nu har Lars Krogh Jeppesen sammen med hustruen Mette Antonsen, 41, købt sommerhus få meter fra Lars Christiansen og dennes bedre halvdel, eks-håndboldstjernen Christina Roslyng, 44.

Lars Krogh Jeppesen og Mette Antonsen har betalt 7,4 mio. kr. for fritidshuset, som ligger i Juelsminde og er på 108 kvm.
Kun et enkelt hus ligger mellem Krogh Jeppesens nyerhvervelse og Lars Christiansen og Christina Roslyngs feriebolig.

Christina Roslyng og Lars Christiansen, der ligesom Lars Krogh Jeppesen har deltaget i "Vild med dans" har ejet deres sommerhus siden 2004. De betalte dengang 3,5 mio. kr. for det.
Mette Antonsen og Lars Krogh Jeppesen overtog deres sommerhus den 15. september.