Kendte1. december 2020

Lasse Rimmers kone afslører: Cyste giver baby-problemer

En cyste på den ene æggestok gør, at Lasse Rimmer og Line Hoffmeyer må udskyde de behandlinger, der skal hjælpe parret med at få et fælles barn
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/25299356-10212305379444584-5459320075424496751-n-4-680x680.jpg
 Foto: linedansen.dk

Drømmen om børn er en rejse med flere bump på vejen for Lasse Rimmer og hans kone, Line Hoffmeyer. Og nu bliver projekt baby udskudt igen for en stund.

En godartet cyste på Line Hoffmeyers venstre æggestok står i vejen for, at parret gå i gang med behandlingen, så de kan få det fælles barn, de ønsker.

- Første gang de så den for er par måneder siden, fik jeg en tid 14 dage senere, hvor de mente, at der ville være gode chancer for, at den var smuttet - men nu har den altså efter hånden hængt ud i trekantsområdet et helt efterår.

Til hendes tredje scanning viste det sig, at cysten ikke er gået væk endnu.

- Jeg troede faktisk den var væk i dag, og jeg orker ikke at tænke på, hvor længe den i sidste ende har tænkt sig at tage ophold i mit underliv, skriver influenceren, der er gift med den knap tyve år ældre komiker Lasse Rimmer, på sin Instagram-profil.

- Så nu krydser jeg altså lige fingre for, at æbleskiver, risengrød og brun sovs på magisk vis er lige præcis dét, der jager den væk, fortsætter hun.

Nu hvor cysten stadig sidder på æggestokken, betyder det, at 48-årige Lasse Rimmer og 26-årige Line Hoffmeyer må vente med at gå i gang med insemineringen.

Det gifte par havde forsøgt sig med at få børn på naturligvis i tre år, men da der ikke kom nogen børn ud af det, besluttede de sig for at starte på fertilitetsbehandling.

At starte på fertilitetsbehandling var i sig selv hverken en sjov eller nem beslutning, skrev hun i foråret på Instagram:

- Jeg synes jo i virkeligheden, at jeg har nok sygehusspetakler i mit liv i forvejen, skrev hun hentydede til den hjertetransplantation, som hun fik foretaget i 2012 efter et langt og hårdt sygdomsforløb.

Lasse Rimmer har i forvejen to børn, og han og Line Hoffmeyer har kendt hinanden siden 2015. De blev gift i Aarhus i august sidste år.

Sponsoreret indhold