Lasse Sjørslev og Josefine Høgh betaler millioner for sommerresidens
Denne sommer kommer Josefine Sjørslev, Lasse Sjørslev og deres et-årige datter Molly højst sandsynligt til at tilbringe i Nordsjælland.
Tv-parret har således købt et sommerhus i nordsjællandske Dronningmølle.
Ferieboligen har ifølge tingbogen stået DR-darlingen og TV 2-veteranen i 3.150.000 kroner, og det er derfor lykkedes parret at prutte prisen 150.000 kroner ned.
For de godt tre millioner får de en 100 kvadratmeter stor sommerresidens fordelt på to plan. Huset blev renoveret i 2020, og der derfor både nyt tag samt nye døre og vinduer.
Lasse og Josefine blev kærester i februar 2019, og en måned senere stod parret offentligt frem sammen.
- Prøv at se på hende, hun er jo så smuk og sød og dejlig. Vi har det rigtig hyggeligt og dejligt sammen, svarede Lasse til spørgsmålet om, hvad han faldt for.
Og i september faldt han igen for Josefine - denne gang på knæ ved hendes 30 års fødselsdagsbrag, som blev holdt på Lundsgaard Gods i Kerteminde.
- Hun sagde heldigvis ja, skrev Lasse til et billede på Instagram, hvor man kunne se ham sidde på knæ foran Josefine.
28. december sammen år, blev de gift ved et romantisk bryllup i Sankt Laurentii Kirke i Kerteminde.
Festen blev holdt på Lundsgaard Gods i samme by.
I november 2021 blev de forældre til deres første fælles barn, datteren Molly.
Lasse har i forvejen børnene Bertram og Liva fra et tidligere forhold.
Parret bliver ikke de eneste kendte ansigter på de kanter, når de overtager deres nye sommerhus den 15. maj. Sidste år købte Elvira Pitzner således sommerhus i det eftertragtede danske ferieparadis Dronningmølle.
Pris og størrelse ligger i samme boldgade. Diamantdatteren måtte således slippe 2,9 millioner kroner for 100 kvadratmeter.