Kendte13. april 2022

Lasse Skriver har overhalet alle: Den sande vinder

Vejle-tømreren har klaret sig markant bedre end nogen anden “X Factor”-deltager, efterhan blev vraget i bedste sendetid
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Musikbranchens talentspejdere sad klar ved tv-skærmen, da TV 2 endnu en gang blændede op for “X Factor”.

Ligesom det øvrige Danmark spærrede de øjnene op, da Lasse Skriver med sin version af George Ezra-hittet “Budapest” demonstrerede, at han har hele pakken.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/skriver_1.jpg
 (Foto: Kaspar Wenstrup)

18-årige Lasse Skriver har gjort kometkarriere, efter han tryllebandt hele Danmark med sin version af George Ezra-hittet “Budapest” til “X Factor”-audition. (Foto: Kaspar Wenstrup)

Naturtalentet rakte dog ikke til en plads blandt de ni, som gik videre til live, hvilket dog har vist sig at være en fordel for det 18-årige sanghug, som da heller ikke begræd, at hans tv-rejse sluttede brat.

– Det var faktisk en god ting, at jeg ikke gik videre, sagde han til SE og HØR, da nyheden om hans exit nåede ud i stuerne.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/skriver_1_2.jpg
 (Foto: Hanne Juul)

Øv bøv, Blachman.
Stjerneskuddet funkler allerede på pophimlen. (Foto: Hanne Juul)

Fra tv til glemmebogen

Det positive i at blive vraget skal ses i lyset af en kedelig tendens blandt de tidligere deltagere.

For ud af de 126 håbefulde amatørsangere, der indtil nu har været gennem “X Factor”-maskinen, siden første sæson løb over skærmen i 2008 – hvor mange har så efterfølgende etableret sig som et navn på den danske musikscene?

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/skriver_4_1.jpg
 (Foto: Lasse Lagoni)

“Ghost Town” blev endestationen for Lasse Skriver, som blev sendt i armene på pladeselskaberne af Thomas Blachman, 58, der hellere ville arbejde med Mads Moldt. (Foto: Lasse Lagoni)

Svaret kan tælles på to fingre: Basim og Martin Hedegaard.

Begge deltog i første sæson, og sidstnævnte har brugt utallige år på at lægge afstand til “X Factor”-stemplet efter sin sejr, og nu topper han hitlisterne under aliasset SAVEUS.

Det er af naturlige årsager ikke til at vide, om glemslens mørke skygger også havde kastet sig over Lasse Skriver, hvis han var taget på turné med “Cirkus X Factor”, men det var nok alligevel Lasses held, at Thomas Blachman vragede ham under boot campen.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/skriver_3_1.jpg
 (Foto: Kaspar Wenstrup)

Det er tilladt at drømme stort, Lasse.
SE og HØR fik fornøjelsen af stjernefrøet, da han netop havde signet med Sony. (Foto: Kaspar Wenstrup)

Et kæmpe chok, der gav anledning til at sætte spørgsmålstegn ved den selvudnævnte Mr. “X Factor”s evne til at spotte et talent.

For faktum er, at da Thomas Blachman smed guldet på gaden, stod pladeselskaberne straks klar til at give Lasse Skriver en pladekontrakt.

Udsolgt Vega

Siden hans exit i “X Factor” i januar er det kun gået en vej for stjernefrøet, som selv er blevet overvældet af den varme velkomst.

– Det er selvfølgelig fedt. Jeg havde aldrig i min vildeste fantasi forestillet mig, at det var gået så meget amok, lød det fra Vejle-knejten, der nu har droppet tømrergerningen.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/skriver_2_1.jpg
 (Foto: Kaspar Wenstrup)

Fra start havde Lasse tænkt sig at gøre sin tømreruddannelse færdig, men der var så meget fart på musikken, at han valgte at droppe ud for at hellige sig sin passion. (Foto: Kaspar Wenstrup)

Det kan stjerneskuddet da også roligt gøre.

To singler er foreløbigt strøget ind på flotte fjerdepladser på hitlisterne – og den første koncert på Ideal Bar i hovedstaden blev udsolgt på få timer og derefter flyttet til det noget større spillested Lille Vega.

Og den store interesse for Lasses liveoptræden resulterede i en hel danmarksturné.

Så modsat årets øvrige deltagere kan du i slutningen af året høre den sande vinder af “X Factor” på fem af landets mest anerkendte spillesteder – i de fire største danske byer samt på Lasses hjemmebane i Vejle.

Sponsoreret indhold