Laura Drasbæk og kæresten: – Vi bor hver for sig
LÆS OGSÅ: Lasse Spang Olsen i nye problemer med Skat
For et par år siden genfandt skuespiller Laura Drasbæk og filminstruktør Lasse Spang Olsen kærligheden efter at have brudt forholdet og været væk fra hinanden i tre år.
Og alt tyder på, at Laura og Lasse nu har fundet den perfekte opskrift.
– Det går nemt og dejligt og simpelt, fortæller Laura Drasbæk om forholdet, som kører på skinner, også selv om turtelduerne ikke deler morgenavis.
– Vi bor ikke sammen. Så længe, min yngste søn bor hjemme, bor vi hver for sig.
– Det fungerer enormt godt for mig at bo i København, og så transporterer vi os lidt frem og tilbage.
– Jeg elsker min lejlighed, lyder det fra Laura, som har sønnerne Albert og Vilfred – og det er Vilfred på 19 år, som stadig bor hjemme.
Mens Laura har adresse i storbyen, foretrækker Lasse landsbyen Høsterkøb i Nordsjælland.
– Vi krydser hinanden meget, fortæller Laura om parrets hverdag.
Skuespilleren nyder at bo alene, men afviser ikke, at hun og Lasse i fremtiden flytter sammen.
– Jeg kan godt lide at være alene. Og man bliver også lidt sær med alderen.
– Det ender nok med, at vi flytter sammen på et tidspunkt, men når man, som jeg, har boet alene i 15 år, får man nogle vaner og måder at gøre ting på, siger hun med et smil.
For tiden kan man nyde Laura som chefkriminalteknikeren Marianne i femte sæson af TV 2 Charlie’s krimihit ”Sommerdahl”.
Rollen i den solbeskinnede serie har skuespilleren haft i efterhånden mange år – og hun glæder sig altid til at vende tilbage til krimioptagelserne i Helsingør.
– Jeg synes, vi har fundet stilen. De første par år brugte vi meget tid på at forstå helt præcis, hvad det var, vi lavede.
– Det skal være lidt let, det må ikke blive for tungt samtidig med, at det er en krimi, erkender hun.
Kulret med keramik
Ved siden af skuespillet har Drasbæk sin egen keramikforretning med en lille butik på Jagtvej i København.
Laura Drasbæk trækker stikket efter ubehagelig oplevelse
Og det kreative arbejde med ler og drejeskive har vist sig at være lidt af et kald.
– Hver morgen når jeg vågner, glæder jeg mig til at komme ned i mit værksted – og når klokken pludselig er 17 eller 18, kan jeg næsten ikke bære, at dagen allerede er gået.
– I starten var jeg lidt bange for, om det holdt op med at fange mig, men jeg bliver ved med at synes, det er spændende, fortæller Laura, som også nyder godt af den økonomiske sikkerhed, keramikforretningen giver hende.
– Det er en kæmpe frihed. Før i tiden indtalte jeg mange lydbøger, når der ikke var andet arbejde. Og det elskede jeg ikke.
– Jeg synes, det var sjovt og spændende, men det var et arbejde. Hvorimod det jeg har fundet nu, ville jeg lave selv om jeg ikke fik en krone for det.
Laura Drasbæk taler ud: Derfor fandt hun sammen med Lasse Spang Olsen igen
– Jeg er vildt heldig at have fundet noget, jeg virkelig elsker, lyder det fra Laura, som tidligere har oplevet, at livet som selvstændig forretningsdrivende stressede hende.
Heldigvis går det bedre.
– Jeg har svært ved at følge med efterspørgslen, og jeg bliver ivrig efter at få produceret meget. Det kæmper jeg stadig lidt med. Men det går bedre – og jeg arbejder stadig på det.
Skat jagter Lasse Spang Olsen
Sær af ler
Lige nu er Laura og co. i gang med at optage sjette sæson af ”Sommerdahl” – og det nyder hun.
– Jeg bliver lidt sær af at sidde ved mit ler helt alene, så jeg tror, det er meget sundt for mig at komme ud og spise frokost med nogle andre mennesker, ler hun.