Kendte21. oktober 2024

Lene Beier efter voldsomt fald: Sådan går det nu

Når uheldet sker, er det fantastisk med gode venner og familie omkring sig, lyder det i dag fra den kendte tv-vært - hun er igen hjemme i Danmark, men besøget bliver kort
Lene Beier blev naturligvis chokeret efter faldet, men har det meget bedre i dag.
Lene Beier blev naturligvis chokeret efter faldet, men har det meget bedre i dag.
 Foto: Hanne Juul

LÆS OGSÅ: Lene Beier kæmpede mod uærlighed

For en uge siden faldt Lene Beier uheldigt på trappen på familiens nye hotel i Østrig. Det kostede fem trykkede ribben.

Og timingen var mildest talt dårlig, da de om halvanden måned åbner Hotel Edelweiss by Beier i Østrig, og lige nu er de ved at gøre klar til åbning.

De første dage var hun sengeliggende, men nu er der bedring at spore.

- Det går meget bedre. Jeg havde ikke regnet med, at jeg ville kunne gå rundt og gøre de her ting nu, fortæller Lene Beier i dag til SE og HØR.

Hun er i Danmark for at pakke nogle ting ned, som skal fragtes til Østrig.

- Vi har købt nogle ting i Danmark til hotellet, som ikke kunne blive leveret i Østrig, og så der det vores cykler og ski, som er svære at undvære, siger Lene Beier.

- Jeg kan ikke løfte, men min familie hjælper mig. Jeg er så taknemlig for al den hjælp, siger den heldige tv-vært.

I Østrig skrider tingene også planmæssigt frem.

- Men vi har stadig indtil midt i december, og vi kommer til at bruge den tid, men det går fremad, siger den glade hotelmutter.

Både børn og voksne nyder livet i alperne, hvor de lokale har budt dem hjerteligt velkomne.

- Der er så dejligt dernede. Vi føler os bare hjemme, siger hun.

14. december slår de dørene op og byder de første gæster indenfor.

- Jeg kan næsten ikke vente, og jeg har aldrig prøvet at glæde mig så meget til jul, som jeg gør i år. Jeg kan næsten ikke være i det, og det er på den gode måde.

- Jeg glæder mig til, at fok skal se det og opleve det og se alle de tanker, som vi har gjort os, jubler Lene Beier.

Sponsoreret indhold