Kendte22. marts 2024

Lene Beier har solgt huset: Her skal hun bo nu

Tv-værten får kriller i maven – for drømmen om at blive hotel-ejer er snart en realitet – og mor skal stå for morgenmaden
Lene Beier havde sin mor Jytte Ransborg med til premiere på "Past Lives".
Lene Beier havde sin mor Jytte Ransborg med til premiere på "Past Lives".
 Foto: Hanne Juul

LÆS OGSÅ: Lene Beier på desperat boligjagt: Kan du hjælpe?

Huset er solgt og snart venter en tid i de østrigske alper som hotelejer.

Det betyder også, at nabokollektivet i Dragør snart er fortid.

– Vi skal være ude af vores hus 1. maj. Så flytter vi ud i et hus i Tårnby, afslørede Lene Beier.

Drømmen er, at de til sommer kan rykke videre til Alperne, hvor de vil købe et hotel.

– Vi kigger stadig på de rigtige steder i Østrig. Vi har fundet nogle, hvor vi tænker, det kunne da godt være, men vi skal være helt sikre, så vi tager den tid, vi skal bruge på det.

Både her og der

– Men vi har en større frihed nu, hvor vi har solgt vores eget, sagde Lene Beier til SE og HØR.

I nabohuset i Dragør bor Lene Beiers mor Jytte Ransborg sammen med Lenes søster og hendes familie.

– Jeg har det jo skidt med, at de flytter, men det er både og. For jeg tager med derned (til Østrig, red.) og bor, men jeg kan heller ikke slippe det, jeg har i Danmark, så jeg kommer til at være lidt begge steder, lød meldingen fra mor Jytte.

Sponsoreret indhold