Kendte12 timer siden

Lene Beier indrømmer snyd på alpehotellet: - Det passer slet ikke

Det er ikke alt, hvad man ser på tv, som man skal tage for gode varer. Heller ikke når det gælder Lene Beiers TV 2-hit "Beier på alpehotellet"
Hjemme hos familien Beier på Hotel Edelweis I ØstrigAnders og Lene Beier
Lene Beier er rykket til Alperne, hvor hun sammen med sin mand Anders driver et hotel.
 Foto: Jesper Sunesen

LÆS OGSÅ: Kvadratmeterne slår ikke til: Lene Beier leder efter lejlighed

Seerne har lystigt fulgt med i familien Beiers eventyr i Alperne, hvor de i december åbnede et hotel.

"Beier på alpehotellet" har faktisk vist sig at være så populært, at TV 2 torsdag kunne bekræfte, at der kommer en sæson mere af programmet.

Seerne er blandt andet blevet indviet i, hvordan det der med sproget ikke just har været nemt for hverken Lene eller Anders, der altså både skal jonglere tysk og engelsk på alpehotellet.

Men ifølge Lene Beier er der måske blevet skruet lige lovlig meget i postproduktionen. Det fortæller hun i en story, som tidligere har været delt på hendes Instagram.

- Vi siger i tv-programmet, vi aldrig har fået undervisning i sprog, det passer ikke. Det har vi, og vi er også okay gode til engelsk begge to, siger Lene Beier og fortsætter:

- I programmet klipper de det lidt, så det ser ud til, vi heller ikke kan tale engelsk, men sådan er det jo. Man skal jo lave lidt sjov og ballade i et tv-program.

Faktisk tager Lene og Anders det tyske ganske alvorligt og gør alt, hvad de kan for at øge ordforrådet.

- Vi er blevet bedre på tysk, og vi øver os. Når vi er ude, forsøger vi med tyske gloser. Og så har vi lært en vigtig ting, og det er, at når vi kommer i tvivl, skal vi lade være med at slå over i engelsk, så er det bedre med det danske, for det forstår de bedre mange af dem, siger Lene.

"Beier på alpehotellet" kan ses på TV 2 Play.

Sponsoreret indhold