Leonardo DiCaprio spottet med 22-årig model
LÆS OGSÅ: Leonardo DiCaprio afsløret: Så seriøst er forholdet
Det kan godt være, at han har haft fingrene i alt lige fra Gigi Hadid til Gisele Bündchen, men nu er der noget, der tyder på, at en ny modella har fanget Leonardo DiCaprios opmærksomhed.
Og ja! Hun er ung nok.
22 somre er den nyeste labre larve, og hun arbejder naturligvis - ligesom alle de andre - som model.
Den 48-årige DiCaprio blev for nyligt spottet med modellen, som også har et navn - Meghan Roche - på en romantisk tur til Ibiza. Det skriver JustJared, der har billeder af parret.
Her blev der både solet, hængt ud på en millionyacht og fjollet rundt med særligt udvalgte venner, der havde fået lov at komme med på luksusferie.
Den unge model lader i den grad til at have en god forretning kørende på egen hånd.
Hun har nemlig intet mindre end 412.000 følgere på Instagram, hvor hun senest lavet kampagner for Ralph Lauren og Versace.
Det er endnu for tidligt at sige, hvor seriøst forholdet mellem de to er.
For DiCaprio er det jo som bekendt altid jagtsæson, og han er således senest blevet set i brandvarmt selskab med den labre tv-vært Maya Jama, ligesom der også har floreret rygter om, at Oscar-vinderen skulle have kastet kærligheden over Bradley Coopers eks Irina Shayk.
Én ting er dog helt sikker, og det er, at skal man være kærester med Leonardo DiCaprio, så skal man ikke være over 25 år.
Listen tæller alle lige fra Camila Morrone til Blake Lively, ligeosm der også er intet mindre end to danskere på listen.