Leonardo redder mand fra druknedøden
![https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mega580382_043.jpg](https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mega580382_043.jpg?auto=format,compress&fit=min&fp-x=0.46&fp-y=0.35&ar=394:221)
En ansat på et krydstogtsskib i Caribien kan takke Leonardo DiCaprio for at være i live.
Det skriver E!Online.
Ifølge mediet var Leonardo Dicaprio nemlig med til at finde en mand, der var faldet af et krydstogtsskib den 30. december.
Skuespilleren var på ferie i St. Barts sammen med kæresten Camila Morrone og en gruppe venner. Her var parrets båd en af de eneste i nærheden af det sted, hvor manden var faldet overbord.
Det endte da også med at være Leonardos yacht, der fandt manden, der på det tidspunkt havde trådt vande i 11 timer.
Redningsaktionen fandt sted kort før solnedgang den 30. december.
Manden, der var faldet overbord fra et Club Med-krydstogtsskib, var angiveligt beruset, da han faldt i vandet.
Nu kan han altså takke Leonardo DiCaprio for, at han blev reddet.
Artiklen fortsætter efter billedet
![https://imgix.seoghoer.dk/mega481129_003.jpg](https://imgix.seoghoer.dk/mega481129_003.jpg?auto=format,compress&fit=min&crop=faces,entropy)
Leonardo DiCaprio og Camila Morrone ynder at holde ferie ombord på deres båd. (Foto: MEGA)
Leonardo DiCaprio og kæresten Camila Morrone har dannet par siden 2017.
Parret har endnu ikke gjort deres forhold rød løber-officielt, men de bliver ofte fotograferet sammen i mere intime situationer.