Kendte2 timer siden

Levede med alzheimers: Nu er John Prescott død

Den tidligere britiske vicepremierminister er gået bort
John Prescott blev 86 år.
John Prescott blev 86 år.
 Foto: Paul Ellis/AFP/Ritzau Scanpix

Det er en trist dag i britisk politik. En stor mand og personlighed er nemlig gået bort.

Den tidligere britiske vicepremierminister John Prescott er gået bort.

Det skriver flere britiske medier, heriblandt BBC.

Dødsfaldet bekræftes også hans familie på X.

- Vi er utrolig kede af at må meddele, at vores elskede ægtemand, far og bedstefar, John Prescott, i går sov stille ind i en alder af 86, lyder det.

Prescott led de sidste år af alzheimers.

Han fik også et slagtilfælde tilbage i 2019.

Siden har han været tilknyttet et plejehjem samt løbende lægehjælp.

Prescott sad som vicepremierminister fra 1997 til 2007. Det var under Tony Blair, der også har reageret på den triste nyhed.

- Selvom vi alle vidste, at enden nærmede sig og var uundgåelig, så er jeg knust over Johns død.

- Han var en af de mest talentfulde mennesker, jeg nogensinde har mødt i politik. En af de mest dedikerede, loyale og helt sikkert også mest usædvanlige mennesker, lyder det.

John Prescott sad samlet i det britiske parlament i noget nær 40 år.

Han blev 86 år.

Sponsoreret indhold