Liam Gallagher skal giftes for tredje gang
Liam Gallagher skal en tur op ad kirkegulvet for tredje gang.
Det skriver The Sun.
Musikeren friede til kæresten igennem flere år, Debbie Gwyther, under en romantisk ferie i Italien.
Frieriet foregik, imens Liam Gallaghers mor, Peggie, var til stede, og hun var ovenud lykkelig over at have været en del af det store øjeblik.
Artiklen fortsætter efter billedet
Liam Gallagher med sin kommende brud Debbie Gwyther. (Foto: MEGA)
46-årige Liam Gallagher har været gift to gange tidligere. Første gang var med skuespilleren Patsy Kensit, 51, som han var gift med i under et år fra 1997 og frem til 1998.
Anden gang musikeren var gift var med All Saints-sangerinden Nicole Appleton, 44. Gallagher og Appleton blev gift i 2008 og skilt igen i 2014, efter de havde været igennem flere utroskabsskandaler.
Nicki Minaj indstiller karrieren
Liam Gallagher har fire børn med fire forskellige kvinder. Den ældste, datteren Molly, er 19, og den yngste er datteren Gemma på seks.
Hvornår Liam Gallagher og Debbie Gwyther skal giftes er endnu ikke meldt ud.