Kendte7. juni 2021

Liam Payne bryder forlovelsen

One Direction-charmøren har brudt forlovelsen med sin lockdown-partner, Maya Henry - så nu er Liam Payne single igen
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Corona-isolation og lockdown tager hårdt på mange par, og det er måske også det, der har ødelagt forholdet mellem Liam Payne og Maya Henry.

Musikeren refererede til sin kæreste og nu tidligere forlovede som sin "lockdown-partner", og nu har den tidligere One Direction-sanger brudt forlovelsen.

Liam Payne og Maya Henry blev kærester i 2018 og nåede at være forlovet i 10 måneder, men nu er brylluppet altså blevet aflyst.

- Det var nødt til at ske, siger hitmageren i podcasten "Diary of a CEO", hvor han bekræfter, at parret er gået fra hinanden, og at han er single.

Han fortæller også, at det er ham selv, der er skyld i, at forlovelsen er blevet brudt - og det har han rigtig dårlig samvittighed over.

https://imgix.seoghoer.dk/mega696863_002.jpg
 Foto: MEGA

Liam Payne og Maya Henry (iført forlovelsesringen). Foto: MEGA

- Jeg føler mest af alt, at jeg er skuffet over mig selv, fordi jeg bliver ved med at såre folk. Det går mig på. Jeg har bare ikke været særlig god til forhold, fortæller Liam Payne i podcasten.

Han afslører også, at han kender sit "mønster" i forhold, og at han nu vil tage noget tid for sig selv og forblive single lidt, før han igen kaster sig ud i at danne par.

- Jeg er bare ikke særlig god til dem, så jeg er nødt til at arbejde på mig selv, før jeg giver mig selv til nogen andre.

Liam Payne friede til den texanske model Maya Henry i august sidste år, efter to års kæresteri. De to fandt sammen, kort efter han og Cheryl (som han har sønnen Bear med) gik fra hinanden.

Allerede i februar sidste år gik der rygter om, at Liam Payne og Maya Henry havde slået op, men det er altså først nu, det er sket.

Sponsoreret indhold