Kendte10. januar 2024

Lille Palles sidste tid: Passet af ekskonen

Efter flere blodpropper takkede den mangeårige harmonikaspiller og sanger af i julen
Lille Palle blev 81, boede det sidste år af sit liv på plejehjem og døde af flere blodpropper.
Lille Palle blev 81, boede det sidste år af sit liv på plejehjem og døde af flere blodpropper.
 Foto: Hanne Juul

En af de længste karrierer i dansk showbiz er endegyldigt slut, efter Lille Palle døde af to blodpropper i en alder af 81 år fredag den 22 december.

Folkevisesangeren og harmonikaspilleren, der rigtigt hed Palle Andersen, debuterede helt tilbage i 1955 på Bakkens nye friluftsscene i Orla Høyers "Cirkus Løvebrøl", og levede op gennem 50'erne som rockmusiker.

https://imgix.seoghoer.dk/2024-01-05/_hjp1206.jpg
Selv i de seneste år var Palle Andersen, som han rettelig hed, noget ved musikken.
 Foto: Aller Media

Lille Palle var manden bag det frække hit "Hængepilen" fra 1972, som blev nummer ét på Dansktoppen og hitlisterne.

Senere havde Palle mindre filmroller i "Piger i trøjen 2" og "Piger til søs", hvor han sang lumre numre som ”Lasses nye pige" og "Knalde Kalle".

Desuden kender det meste af Danmark den lille performer fra de tre sange, han spillede i afsnit 23 af ”Matador”.

https://imgix.seoghoer.dk/2024-01-05/_hjp1300.jpg
Den lille entertainer havde på grund af en ryglidelse svært ved at gå og kørte derfor tit på løbehjul.
 Foto: Aller Media

Kom med fisk

En af Lille Palles gode venner–både privat og professionelt–var Bjarne Lisby, som han udgav musik sammen med i årevis.

Senest lavede de hittet ”Har du husket dit mundbind?” som lå på dansktoppen i 15 uger.

Interview med de to musikere Bjarne Lisby og Lille Palle i  Gilleleje i anledning af deres CD "Mandschauvinister".
Sammen med sin mangeårige musikpartner Bjarne Lisby, 78, lavede Lille Palle sit sidste hit med sangen ”Har du husket dit mundbind?”
 Foto: Aller Media

– Jeg vil huske Lille Palle på den måde, at hver gang, jeg kommer til at tænke på ham, så bliver jeg glad og smiler. Han var en rigtig god ven, som virkelig tænkte på sine omgivelser. Han boede i Gilleleje og havde god kontakt til fiskerne, så nogle gange kom han forbi med en røget ål, fortæller Bjarne Lisby til SE og HØR.

Lisby så sin ven for sidste gang i efteråret og forklarer, at det sidste år, hvor Palle kom på plejehjem, ikke var nemt, da han havde meget svært ved at tale.

Tivoli - åbning - frokost i Grøften17.04 2008Fotograf: Peter Grosen / SE og HØRLille Palle - kone Lene
Ekskonen Lene blev kæreste med Palle igen og var hos ham til det sidste. Her sidder de på restaurant Grøften i Tivoli i 2008.
 Foto: Foto: Peter Grosen

– Corona-sangen var det sidste, vi lavede sammen, og til sin 80-års fødselsdag i Gilleleje spillede han for sidste gang. Vi har mange gode minder sammen, siger Lisby.

Ekskonen trådte til

Den lille-store musiker var gift tre gange. Han fik en datter med sin første hustru og to sønner med sin anden der var en østriger.

For seks år siden blev han skilt fra sin tredje hustru, Lene, men heldigvis for Lille Palle var han ikke alene i den sidste tid, for selvsamme Lene passede på sin eksmand, da det virkelig galt.

Sanger Lille Palle med sin harmonika. 1972.
Karrieren begyndte helt tilbage i 1950'erne - her er han i 1972 med sin elskede harmonika.
 Foto: Aller Media

– Hun har i den grad været god for ham. Hun blev gift igen med en anden mand, men da han døde, begyndte hun at komme sammen med Palle på ny. Hun indrettede sin tilværelse, så hun kørte forbi Lille Palle om morgenen og gav ham mad og fik ham ud af sengen og fra arbejde kørte hun også forbi og lagde ham i seng. Hun var en utrolig støtte for ham, fortæller Bjarne Lisby om sin vens sidste tid.

Lille Palle bliver bisat 10. januar fra Gilleleje Kirke.

Sponsoreret indhold