Kendte13. maj 2023

Lily-Rose Depp snaver løs med ny kæreste

Den amerikanske kendisdatter har kastet kærligheden over ny flamme
Lily-Rose Depp har fundet sig en ny fyr.
Lily-Rose Depp har fundet sig en ny fyr.
 Foto: Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Lily-Rose Depp viser brysterne frem – og denne kommentar går igen

Det er ikke kun Kendall Jenner, der har en svaghed for rappere.

Den 23-årige datter af Johnny Depp og Vanessa Paradis, Lily-Rose Depp, har nemlig også fundet sig en musikerkæreste.

Der har længe floreret rygter om, at Lily-Rose Depp var begyndt at danne par med 070 Shake, som i privaten hedder Danielle Balbuena, men nu bekræfter kendisdatteren det selv.

Det sker på Instagram, hvor hun i sin story har delt et billede af sig selv med den 25-årige Shake.

https://imgix.seoghoer.dk/2023-05-13/lily.png
 Foto: Instagram

- 4 måneder med mit crush, skriver hun på billedet.

Og der bliver bestemt ikke lagt skjul på romancen. På billedet, som den unge "The Idol"-stjerne har delt, har parret nemlig godt fat om hinanden, mens de planter et solidt kys på læberne.

Rygterne om romancen begyndte under dette års modeuge i Paris i februar, men parret har altså kærestet rundt siden januar.

Lily-Rose Depp har tidligere dannet par med skuespilleren Timothée Chalamet, som i disse dage rygtes at have fået et godt øje til "The Kardashians"-stjernen Kylie Jenner.

Depp har også haft en lille flirt kørende med "Elvis"-skuespiller Austin Butler. Parret blev spottet tilbage i august, hvor der også her blev kissemisset.

Lily-Rose Depp til Chanels modeshow i Paris i oktober 2021.
Lily-Rose Depp til Chanels modeshow i Paris i oktober 2021.
 Foto: Vianney Le Caer/Invision/AP

Lily-Rose kan meget snart opleves i den længe ventede HBO-serie "The Idol", som musikeren The Weeknd står bag i samarbejde med "Euphoria"-bagmanden Sam Levinson.

The Idol har premiere på HBO Max den 4. juni.

Se traileren til "The Idol" her:

Sponsoreret indhold