Linda P fortæller om sin skoletid: Hun spyttede efter mig

- Lad mig beskrive min barndom helt kort: den var lort. Min far drak som et hul i jorden, og jeg blev mobbet helt sindssygt, lyder den kontante intro til Linda P’s nye tv-udsendelse på TV 2 ”Linda P og stjerneskuddene”.

Komikeren har da heller aldrig lagt skjul på, at hendes barndom langt fra var optimal. Faktisk har hun lavet et helt show, hvor hun generøst og humoristisk deler ud af sin barndom i Hvidovre, hvor hver anden weekend blev tilbragt hos hendes fordrukne far.

Hun har også fortalt, at opvæksten har kostet timevis i terapi.

I det nye program fortæller hun, som introen antyder, også om sin skolegang, som langt fra var præget af legeaftaler og tætte venskaber. Tværtimod.

- Jeg husker min skoletid som en meget stor kamp. Jeg kan huske det der med at vågne om morgenen med ondt i maven over, at man overhovedet skulle hen i skolen, og det var bare væmmeligt hver eneste dag at komme op ad trappen og vide, hvad man skulle ind til, fortæller hun i det første afsnit.

Komikeren bliver sendt direkte tilbage i skolegården, og hendes krop reagerer fysisk på bare at tale om de dårlige minder.

- Jeg kan huske den der varme – jeg får den også nu bare af at tale om det - varmen i kroppen af, at nu skal jeg igennem det her. ”Fede dyr, hvorfor er du her? Åh, nu kommer hun. Åh, du er så klam”, gengiver hun nogle af de modbydeligheder, hun var udsat for dengang.

Den endeløse mobning dag ud og dag ind, år efter år fik Linda til at føle, hun ikke hørte til nogen steder, og hun frygtede, at det ville fortsætte resten af hendes liv. Hver skoledag gik med at tælle ned til, at hun havde fri.

Hun spyttede efter mig

Linda fortæller om en dag efter skole, som stadig står lysende klar i hendes erindring.

- Jeg tænkte ”nu er der ikke så langt i mål”. Der var lige stykket fra aulaen og ud til vejen mod Fakta – der var vel 100 meter, hvor der stod de her store piger. Jeg tror egentlig ikke, de hørte til på skolen, de stod og røg.

- Jeg lignede jo en dreng, så de skulle også ligesom også lige være efter mig det sidste stykke vej. Jeg havde ikke fået nok, siger hun og fortsætter:

- Den ene pige gik på den ene side og spyttede efter mig, mens den anden pige gik og råbte efter mig ”hold kæft, hvor du ligner en dreng. Din mor må være stolt af at have fået sådan en grim dreng, som dig”.

For at holde sammen på sig selv, gik hun og messede ”det stopper lige om lidt, det stopper lige om lidt. Lige om lidt er jeg ude, lige om lidt er jeg ude” for sig selv.

- Og så de sidste fem-seks meter, der begyndte de at sakke bagud, og så kunne jeg godt lade tårerne trille, for det kan de ikke høre, og så når jeg kom rundt om hjørnet, så kunne jeg bare give slip og tude, siger hun og tilføjer:

- Det var nogle lange dage, og nogle lange år.

Hør Linda P fortælle i klippet herunder: